Grønt rettet juraforskning

5 nye forskningsprojekter støttet af Danmarks Frie Forskningsfonds Tematiske Satsning på Grøn Omstilling sætter Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet fokus på en række vigtige samfundsudfordringer. Forskningsprojekterne dækker meget forskellige emner – fra offentlige indkøb og cirkulær økonomi over internationale investeringer i energisektoren til beskyttelse af oprindelige folks rettigheder og miljøkriminalitet. Fælles for projekterne er, at de vil bidrage med ny viden, der kan omsættes til brugbare værktøjer i den grønne omstilling og til løsning af aktuelle problemer relateret til klimaforandringer. Støtten fra bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond lyder samlet på 16,5 mio. kr. – en bevilling som for alvor  stempler Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, ind i den grønne omstilling. Bevillingerne en klar anerkendelse af den juridiske forsknings bidrag til at løse de klimaudfordringer, som samfundet står overfor.

KLAR ANERKENDELSE. Prodekan for forskning på Det Juridiske Fakultet, Henrik Palmer Olsen er både stolt og meget glad:  – Jeg ser bevillingerne som en kæmpe mulighed for at bidrage til en af de største, aktuelle samfundsudfordringer vi står over for. Derudover er bevillingerne en stor anerkendelse af den juridiske forsknings betydning for den grønne omstilling og naturligvis også af de forskere, som modtager bevillingerne. Jeg er meget taknemmelig for, at Danmarks Frie Forskningsfond også har øje for juraens betydning i denne sammenhæng.

Klima og bæredygtighed på Det Juridiske Fakultet. De 5 projekter indgår i Det Juridiske Fakultets øgede og mere bredt favnende fokus på klima og bæredygtighed, og de vil også være med til at understøtte, at klima og bæredygtighed får en mere synlig plads på fakultetets uddannelser. Projekterne bidrager også til at bringe juraen i spil i tværfaglige og tværsektorale sammenhænge ved at fremme samarbejder med forskere fra andre fagområder samt med interessenter (virksomheder, myndigheder, NGO’er og interesseorganisationer). En mere helhedsorienteret tilgang, som tager højde for både teknologiske, samfundsmæssige og retlige aspekter, vil accelerere klima- og bæredygtigheds dagsordenen og bidrage til udvikling af bedre løsninger:  -Det er utrolig vigtigt at få skabt mere viden om, hvordan de retlige rammer for virksomheder og myndigheder både påvirker og påvirkes af klima- og bæredygtighedsdagsordenen. Den retlige regulering kan både virke som en bremse på den grønne omstilling – det gælder både ny og gammel regulering. Omvendt kan retlig regulering også være med til at fremme den grønne omstilling. Fakultetets forskning – herunder de nye projekter vi netop har fået finansiering til – skal være med til at belyse denne vekselvirkning mellem retlig regulering og grøn omstilling, siger Henrik Palmer Olsen.

De 5 bevilligede projekter afspejler, at fakultetet råder over juridisk forskningskompetence af høj kvalitet inden for mange forskellige grene af retsvidenskaben. De 5 projekter er beskrevet kort her:

  • Lektor Carina Risvig Hamer har modtaget knap 3 mio. kr. til at undersøge, hvordan offentlige indkøb kan anvendes til at sikre en grøn dagsorden bedst muligt. Hendes projekt Public Procurement: a necessary tool for green transition (PROCUREGREEN) vil afdække, hvordan såkaldte grønne krav, dvs. krav om at varer og serviceydelser skal være klima- og miljøvenlige, lovligt kan tages i betragtning i offentlige kontrakter og undersøge nationale data om, hvordan sådanne grønne krav bliver anvendt i offentlige udbud. Derudover vil projektet undersøge, hvordan offentlige myndigheder kan sikre, at leverandører rent faktisk lever op til de grønne krav, der er angivet i kontrakterne.
  • Professor Vibe Ulfbeck har modtaget 6,2 mio. kr. til projektet Building circular supply chains – identifying and allocating legal risks (CirCus).  Cirkulær økonomi er en vigtig brik i grøn omstilling. Omstillingen til en cirkulær økonomi kræver, at virksomheder anvender nye forretningsmodeller baseret på ideer om genbrug, og hvor hele forsyningskæden omstilles fra en ’lineær’ til en ’cirkulær’ kæde. De retlige konsekvenser heraf er i dag usikre, og usikkerheden kan udgøre en barriere for omstillingen. Projektet vil identificere de retlige risici indbygget i nye forretningsmodeller og komme med forslag til retlige løsningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi.
  • Professor MSO Joanna Lam har modtaget knap 3 mio. kr. til projektet ENERGIZE: Re-Shaping International Investment Law for the Green Transition. EU’s ambition om at tage lederskab for den globale CO2-neutralitetstransformation kræver blandt andet en massiv ændring i den nuværende energisektor på verdensplan. En sektor, der som udgangspunkt er finansieret af midler fra udenlandske investeringer og retligt beskyttet gennem aftaler knyttet til investeringerne. ENERGIZE vil undersøge og bidrage med forslag til, hvordan man kan justere den internationale regulering af investeringsbeskyttelse for at fremme omstillingen til en grønnere energiproduktion.
  • Adjunkt Miriam Cullen har modtaget knap 3 mio. kr. til projektet Of Islands and Ice: Climate Change and the Protection of Indigenous Communities under International Law in Remote Island Territories. Projektet vil undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker oprindelige folk bosiddende på fjerntliggende øer, og hvordan disse folk er beskyttet i retlig forstand. Gennem casestudier og feltophold i Grønland og på Cook-øerne (Stillehavet) vil projektet skabe klarhed om lovgivningen og retlige forhold knyttet til disse ø-samfund – både i forhold til de oprindelig folks rettighed, myndigheder og investorers ansvar.
  • Endelig er Professor MSO Thomas Gammeltoft-Hansen partner i projektet Environmental Crime and Illegal Ecologies (ILLECO) koordineret af Henrik Vigh fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Projektet modtager samlet knap 12 mio. kr., heraf går 1,6 mio. kr. til Det Juridiske Fakultet. Projektet har fokus på miljøkriminalitet i form af ulovlig udvinding af metaller til brug i teknologiske produkter i Ghana samt den efterfølgende dumpning af teknologisk affald samme sted. Det Juridiske Fakultet bidrager med ekspertise i forhold til migrationsretlige aspekter af dette problemkompleks.

Jeg glæder mig også til at se, hvad undersøgelserne viser. Hvad kan man, og hvad gør man. Der er ingen tvivl om, at de grønne intentioner er til stede. Sådan siger Rasmus Horskjær Nielsen. Postdoc ved Københavns Universitet, hvor han er ansat i en tidsbegrænset forskerstilling. – Jeg er en del af projektet PROCUREGREEN, der angår grønne krav i offentlige udbud. Projektet vil afdække, hvordan grønne krav lovligt kan tages i betragtning i offentlige kontrakter, samt hvilke begrænsninger der er ved inddragelsen af grønne krav. Derudover undersøges nationale data angående anvendelsen af disse krav i udbud, samt hvordan det sikres, at leverandørerne overholder de stillede krav. Det overordnede mål med PROCUREGREEN er dermed at producere ny indsigt vedrørende grønne krav i udbud, således det sikres, at resultatet svarer til de grønne intentioner, siger han

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar