Største danske IT-projekt alvorligt udfordret

Sundhedsplatformen er det største danske it-projekt nogensinde og skal i sin endelige form anvendes af 44.000 ansatte i det danske sundhedsvæsen. Den 25. november begynder de at implementere systemet på de første hospitaler i Region Sjælland. Selvom it-systemet har været i brug i mere end et år i Region Hovedstaden, er der stadig problemer. Det mener i hvert fald Ulrik Bak Dragsted, der er overlæge på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Han og kritikken bakkes op i en ny rundspørge blandt medlemmer af Overlægeforeningen og Yngre Læger i Hovedstaden, som godt 2400 læger har besvaret.

78 procent af de læger, der har svaret, mener, at de har fået mindre patientkontakt efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Det svarer til knap fire ud af fem læger. Og det er problematisk, lyder det ifølge TV2 fra formanden for Yngre Læger.

– Når jeg skal bruge 50-100 procent længere tid på hver enkelt patient, betyder det, at jeg enten ikke kan se helt så mange patienter, eller at jeg skal være kortere tid sammen med dem. At arbejde i det her system, føles lidt som at løbe i vand, siger Ulrik Bak Dragsted, der har brugt Sundhedsplatformen i otte måneder. Alligevel oplever han iflg. TV2, at systemet fortsat er tungt at arbejde i, hvorfor han ikke kan nå at se så mange patienter som tidligere.

Overlægeforeningen og Yngre Læger har på vegne af TV 2 sendt rundspørgen ud til deres medlemmer. Godt 2400 læger har besvaret. 78 procent af de læger, der har svaret, mener, at de har fået mindre patientkontakt efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Det svarer til knap fire ud af fem læger. Og det er problematisk, lyder det fra formanden for Yngre Læger.

Sophie Hæstorp Andersen, den Socialdemokratiske formand i Region Hovedstaden, erkender, at situationen er uholdbar. – Det er indlysende for mig, at det, at lægerne bruger for meget tid foran computeren og for lidt hos patienterne, handler om, at den plan, der er lagt for implementeringen af Sundhedsplatformen, har været alt for optimistisk, skriver hun i en skriftlig kommentar til TV 2.  Hun er desuden åben over for, at lægesekretærerne igen skal assistere lægerne, indtil systemerne virker.

Platformen er blevet rullet ud i Region Hovedstaden og skal efter planen indføres på resten af Sjælland 26. november – fem dage efter valget. Det er der nu også gået regionalpolitik i.: Hvis man vil have SF’s støtte til posten som formand for Region Sjælland, skal man være med på at udskyde det kritiserede IT-system Sundhedsplatformen. Det skriver DR Sjælland.

IT-ambitionen: I årene 2016-2017 indfører alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland Sundhedsplatformen. Dermed kommer hospitalernes it op på internationalt topniveau, så personalet lettere kan tilrettelægge et sammenhængende behandlingsforløb af høj faglig kvalitet.

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar