Mikroplastik – den usynlige trussel

Årligt udledes 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene, hvilket svarer til en lastbil i minuttet, og det forventes fordoblet i 2025. Hvis den nuværende udvikling fortsætter med samme hast, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene.

Hvert år udledes flere tusinde tons mikroplast i Danmark. Ingen ved præcist, hvor det ender henne eller hvor farligt det er for miljøet eller mennesker. Syddansk Universitet vil med EU-midler undersøge og udvikle værktøjer til at bekæmpe plastikforureningen i vores region.

Mikroplast er et globalt såvel som et lokalt problem. – Der er brug for detaljeret forskning i, hvordan mikro- og nanoplastik påvirker ikke blot naturen, men også vores kroppe. Samtidig er der store huller i vores viden om, hvor plasten i havene stammer fra, hvordan det nedbrydes og hvor plasten i sidste ende havner henne. Sådan lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU. Han står i spidsen for projektet, der – med udgangspunkt i vandprøver fra Østersøen – vil udvikle værktøjer, som sporer plastaffaldets vej og afslører, hvordan plastikken ændrer sig i forskellige miljøer og har indvirkning på disse.

Det haster. – Når vi spiser fisk og skaldyr, er der derfor en risiko for, at vi også indtager mikroplast gennem maden på vores tallerken,” fortæller Jacek Fiutowski. – Vi kender ikke nedbrydningshastigheden af plastik i havene og har heller ikke en tilbundsgående forståelse for, hvordan plastik påvirker havmiljøet. Projektet vil kortlægge mikro- og nanoplast. Vi vil derudover udvikle prøveudtagningsmetoder, som giver os mulighed for at træffe nødvendige foranstaltninger, der begrænser plastikforureningen i regionen, siger han.

Del dette med dit netværk: