Million varmestrid i en kold tid

TV2 fortæller om fynsk varmestrid, hvor Kerteminde Forsyning arbejdet henimod at afbryde 40 års samarbejde med Fjernvarme Fyn for i stedet at etablere egen fjernvarmeforsyning. Der er stor uenighed om, hvilken løsning der er billigst og mest grøn

Et stort fjernvarmeanlæg til 300 millioner kroner med varmepumper, biobrændsel, elkedler og solvarme i Munkebo er Kerteminde Forsynings bud på, hvordan borgerne i Kerteminde i fremtiden kan få den billigste strøm og samtidig mindske udledningen af CO2.

Først i oktober i år blev et forslag fremlagt på et lukket temamøde for byrådet i Kerteminde. Detaljerne og beregningerne i forslaget er dog stadig ikke lagt offentligt frem – Jeg kan ikke gå ind i de konkrete tal på det her, fordi den rapport, der er blevet lavet, er blevet behandlet på et lukket bestyrelsesmøde, siger direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen.

Blandt andet er det kommet frem, at et eksternt rådgivende firma har beregnet, at der kan spares 11,7 millioner kroner ved at etablere en selvstændig varmeproduktion i Kerteminde, sammenlignet med den nuværende løsning, hvor Kerteminde Forsyning køber fjernvarmen fra Fjernvarme Fyn.

Nu skal politikerne i byrådet for første gang offentligt drøfte fremtiden for fjernvarmeforbrugerne i kommunen. – Vi synes, det er en for stor beslutning at tage på baggrund af et temamøde. Vi har sagt, at vi ønsker en proces, hvor alle de spørgsmål, man nu måtte have, bliver belyst, for det er en kæmpestor beslutning, der skal træffes, siger borgmester Kasper Olesen (S).

Del dette med dit netværk: