Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

– Jeg er glad for at have fået muligheden for at give input til regeringens arbejde med virksomhedernes samfundsansvar og verdensmål. Jeg tror, at Rådet kan blive et rigtig vigtigt forum for samarbejde og dialog mellem erhvervsliv og myndigheder, særligt på det grønne område, og også generelt på hele bæredygtighedsområdet, ikke mindst i lyset af de mange initiativer, der er på vej, bl.a. fra EU. Samtidig er der udpeget nogle yderst kompetente rådsmedlemmer, så jeg glæder mig meget til samarbejdet.” Rådet skal medvirke til at fremme den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og samtidig styrke samfundskontrakten gennem virksomhedernes arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift og deres sociale ansvar på arbejdsmarkedet. Sådan siger den nyudnævnte formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål Steen Gade, bl.a. mangeårigt folketingsmedlem for SF, fhv. direktør i Miljøstyrelsen samt debattør og oplægsholder.

Et udvalg af virksomheder og organisationer med Steen Gade som formand er blevet nedsat af regeringen til at rådgive om, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at opfylde FN’s verdensmål.Rådet skal medvirke til at fremme den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og samtidig styrke samfundskontrakten gennem virksomhedernes arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift og deres sociale ansvar på arbejdsmarkedet.

– Danske virksomheder er helt centrale i arbejdet med verdensmålene og i at nå de ambitiøse mål i klimaloven om at reducere det danske CO2-udslip med 70 pct. inden 2030. Jeg er derfor glad for, at regeringen i dag kan præsentere et nyt Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, som vil være regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene, siger erhvervsminister Simon Kollerup

Del dette med dit netværk: