Ny EWII-struktur

– Nu lægger vi de dårlige sager bag os. Vi vil gerne være rollemodel, og derfor sikrer vi denne adskillelse af de kommercielle aktiviteter og monopolforretningerne,« siger Jørn Limann, bestyrelsesformand for Ewii energikoncernen, det sker et halvt år efter, at den skandaleramte topledelse forlod energikoncernen. En helt ny selskabsstruktur, skal fjerne mistanker om urent trav.

Ewii adskilles fra årsskiftet i to dele. Dette for at sikre en stram opdeling mellem monopolbestemte forretninger og de mere kommercielle aktiviteter. Den nye struktur skal sikre monopolkunder om, at de ikke betaler for kommercielle fejl.

 

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) finder det glædeligt at se, at man i sektoren nu selv tager ansvar. – Det handler om at få genskabt tilliden til hele forsyningssektoren. Det er vigtigt, at der er en klar opdeling mellem aktiviteterne, så vi kan se, hvad forbrugerne betaler til, siger ministeren til Finans. Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), der repræsenterer store industrivirksomheder, vil gerne sikre en endnu klarere adskillelse. Så længe de ansatte arbejder under samme tag og refererer til samme bestyrelse, kan monopolselskabet ikke være uafhængigt, siger Anders Houmøller, sekretariatsleder for FSE til avisen.

Del dette med dit netværk: