Ny DI task force

Fire medarbejdere skal nu have skarp fokus på nye, smarte løsninger, som kan forandre såvel den offentlige sektor  og de private virksomheder. Det skriver Berlingske: Dansk industri har oprettet en task force og ansat fire medarbejdere til alene at fokusere på vilde ideer til en radikal forandring af både erhvervslivet selv og den offentlige forvaltning.

ATPs succes med statslige og kommunale opgaveløsninger, skal ifølge Dansk Industri følges til dørs.

Til Berlingske siger organisationen, at ATP er et skoleeksempel på, at det er muligt at øge produktiviteten i den offentlige sektor.

DI erindrer om, at dette alene kunne ske, som en følge af, at den offentlige sektor helt tilbage i 2001 nedsatte en digital task force, som alene skulle fokusere på, hvordan kontakten mellem det offentlige og borgerne kunne forenkles. DIs topdirektør var dengang selv departementschef i Finansministeriet – og her blev der udklækket ønsker om behov for bedre og mere smarte løsninger, såsom digital lønudbetaling og den digitale signatur – alt det der nu har udviklet sig til NemId – og som har gjort dagligdagen mere selvbetjeningsorienteret for den almenindelige borger.

Karsten Dybvad fortæller, at det var en arbejdsmodel efer samme recept som MobilePay, der dengang fik tingene til at ske på en ny måde – og det er sådanne tanker og systemer, som den nye task force skal være med til at fremme.

Del dette med dit netværk: