SMV-pris til Horsens Kommune

Horsens Kommune modtager SMV-prisen 2017 for projekt ’Samspil mellem Uddannelse og Erhverv’ – et forbilledligt samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet for at skabe flere faglærte. Fonden Håndværkets Hus har netop uddelt SMV-prisen til Horsens viceborgmester Lone Ørsted, direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen og Bo Ulsøe, direktør for Horsens-industrivirksomheden Blunico.

De modtager SMV-prisen på vegne af Horsens Kommune, der får prisen for projekt ’Samspil mellem Uddannelse og Erhverv’.

– I Horsens har vi et fantastisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner og byens erhvervsliv i regi af Horsens Alliancen, hvor dette initiativ er født. Det er afgørende, at vi får flere unge mennesker rettet mod erhvervsuddannelsessystemet, og den opgave kan kun løses, hvis folkeskoler, uddannelse og erhvervsliv går i tæt samarbejde, sagde viceborgmester Lone Ørsted, da hun modtog prisen sammen med Bo Ulsøe.

SMV-prisen – en af mange priser … men usædvanligt er det, at en kommune gør sig fortjent til en pris for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder, SMV’ere.

 

Del dette med dit netværk: