Bygherrepris til Hofor

Bygherrer i Danmark har en enorm indflydelse på, hvordan fremtidens Danmark ser ud. Boligfonden Kuben står i spidsen for “Bygherreprisen 2021″og vægter bygherrer/projekter som har demonstreret et særdeles ansvarligt samarbejde. Konstruktion, design og samspil med det omkringliggende bymiljø og lokalbefolkning vægter.

Bygherreprisen 2021 blev valgt ud fra tre primære kriterier: Implementering af en stærk vision, bygherreaftryk og værdi for omverdenen. Hofor, Hovedstadens forsyningsselskab vandti år for etablering af syv nye innovative vandværker. En byggeopgave til en samlet værdi på 5 mia. kroner som sikrer københavnerne rent vand i de næste mange år. Hofor får hæderen for maratonprojektet med at udvikle syv nye vandværker i perioden fra 2017 til 2028.

Sine Juul Praastrup, CEO hos ERIK Arkitekter fortæller, at HOFOR også var publikumsfavorit. Bygherreprisens jury havde i år inviteret offentligheden til at stemme med i en onlineafstemning. Her modtog forsyningsselskabet to tredjedele af de i alt 900 stemmer.

Dommerjuryen var forbi Hofor – og overraskede projektdirektør Søren Birch, projektchef Erling Fischer og alle deres kollegaer med prisen. – Vi er meget beærerede over at modtage prisen, og ved at vi var oppe mod et enormt stærkt felt af dygtige bygherrer, lød det fra Erling Fischer – Hos HOFOR bestræber vi os hele tiden på at blive bedre, og det gør vi bl.a. gennem vores stærke samarbejder. Derfor skal der lyde en stor tak til alle vores samarbejdspartnere, som hver dag er med til at styrke projekterne.

HOFOR er på alle måder en kvalificeret vinder og kan stille sig i rækken af stolte vindere som bl.a. også tæller organisationer som Realdania By & Byg, Himmerland Boligforening, Region Sjælland og DTU, der alle tidligere har vundet prisen. Med projektet “Nye Vandværker” har HOFOR stået i spidsen for et stærkt og udviklingsorienteret byggeprojekt, hvor der løbende udvikles løsninger og opsamles erfaringer fra det ene byggeprojekt til det næste.

Knap 20 kandidater dystede i år om at modtage den fornemme pris, og HOFOR var i finalefeltet sammen med Gladsaxe Kommune og PensionDanmark

Del dette med dit netværk: