DI: Plads til meget mere udbud
Siden 2007 har kommunerne haft muligheden for at sende de kommunale opgaver i udbud og give private virksomheder mulighed for at varetage eksempelvis ældreplejen. Nu viser den årlige analyse fra DI om kommunernes konkurrenceudsættelse, at afstanden mellem top og bund er blevet større. Det er altså kun en lille flok ambitiøse kommuner, der formår at udnytte det store potentiale ved at sende de kommunale opgaver i udbud.
– Vi tager det som et udtryk for, at de kommuner som i forvejen har haft gode oplevelser og erfaringer med at konkurrenceudsætte, også er de kommuner, som øger deres inddragelse af private leverandører hurtigst, forklarer branchedirektør i DI Service, Mette Rose Skaksen. Hun opfordrer samtidig regeringen til at genindføre måltallene for, hvor meget kommunerne skal konkurrenceudsætte.
– Ved at sætte nogle mål på hvor mange opgaver kommunerne skal sende i udbud, tilskynder man også kommunerne til at udarbejde en konkret strategi for, hvordan man vil styrke sit arbejde på indkøbs- og udbudsområdet, forklarer hun.
Samlet set har top 10-kommunerne fra 2007 til 2014 oplevet en stigning fra 27 procent til 34 procent, mens de 10 dårligste placerede kommuner ikke har oplevet nogen udvikling på de syv år, og dermed stadig kun sender 21 procent af de offentlige opgaver i udbud.
Kommunerne har i 2014 samlet set udbudt 26,4 procent af deres opgaver, og det er kun en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til året før. Kommunerne har ellers et stort incitament for at udbyde flere kommunale opgaver.
Analysen fra DI viser nemlig også, hvor stor den potentielle besparelse er, hvis samtlige kommuner løftede sig op på niveau med de ti bedste kommuner. Samlet set kan kommunerne spare fire milliarder kroner, hvis det generelle niveau blev løftet. Der ligger specielt et stort besparingspotentiale inden for netop et område.
