Bæredygtige træhøjhuse
Kravene til træhøjhuse er alt for høje herhjemme. De lægger en dæmper på den bæredygtige udvikling i byggeriet. Sådan lyder budskabet fra foreningen Træ i Byggeriets formand Martin Tholstrup, der opfordrer til, at vi i Danmark tager ved lære at nabolande som fx Sverige, Norge og Tyskland, hvor højhuse i træ knopskyder.
SYNSPUNKT af formand Martin Tholstrup, foreningen Træ i Byggeriet
I Sverige har de stolte traditioner for træbyggerier. Det har flere danskere måske bidt mærke i, hvis de har spenderet en vinterferie på ski i populære svenske skiområder som Idre Fjäll, Isaberg eller Kläppen med indkvartering i et af de karakteristiske svenskrøde træhuse.
Det er dog ikke kun skihytter, som svenskerne har erfaring med at opføre i træ. I disse år skyder højhuse bygget i træ nemlig også op overalt i det svenske land, og faktisk bliver 20 procent af alle nybyggede etageejendomme i Sverige ifølge den svenske brancheforening Trä- och Möbelföretagen i dag opført i træ.
Et godt eksempel er Sara Kulturcenter i den svenske by Skellefteå, der med sine 20 etager fordelt på 75 meters højde er verdens næsthøjeste højhus i træ. I hovedstaden Stockholm kan de også være med. Her er der de seneste år blevet bygget flere fleretagershuse i træ, og lige nu er man blandt andet ved at opføre det 23 etagers høje Västerbroplan-boligkompleks. Det er dog ikke kun skyskrabere, som svenskerne bygger i træ, for mindre kan også gøre det – eksempelvis i byen Västerås, hvor det otte etagers høje Kajstaden Tall Timber Building skyder op.
Selvom vi i Danmark ikke har samme tradition for træbyggerier som vores svenske naboer, så må en bygning på otte etager lyde som et overskueligt træprojekt for de fleste danske entreprenørvirksomheder. Og det kan da også lade sig gøre at bygge herhjemme – hvis altså bygherre er villig til at gennemgå adskillige administrative krumspring, vente på en lang sagsbehandling for ikke at glemme at investere betydelige midler i projektet.
Al postyret bunder især i den danske lovgivning om brandsikkerhed. Skulle man eksempelvis opføre det førnævnte Kajstaden Tall Timber Building i Danmark, var bygherre formentligt tvunget til at udarbejde al dokumentation vedrørende brandsikkerhed fra bunden gennem en såkaldt brandteknisk dimensionering eller en komparativ analyse med udgangspunkt i præaccepterede løsninger. Men da der netop ikke er opført så mange højhuse i træ herhjemme, og der ikke eksisterer præaccepterede løsninger for træhuse over fire etager, så kan det være svært at udføre en komparativ analyse.
Besværlighederne er dog langt fra forbi. Alle træbyggerier på mere end to etager ender nemlig typisk i brandklasse 3 og 4 i kategorierne komplekse og meget utraditionelle byggerier og skal derfor håndteres af certificerede brandrådgivere i tilsvarende klasse og i klasse 4 tillige med krav om tredjepartskontrol. Den slags rådgivere er der dog stor mangel på, og det gør den i forvejen langsommelige byggesagsbehandling endnu mere tung og langsommelig.
Den lange ventetid kan forkortes, hvis vi herhjemme – som i Sverige – indfører en 90 minutters brandmodstandsklasse for træbyggerier i fem til otte etager. Modstandsklasserne – der angiver, hvor lang tid en given bygning skal kunne modstå brandpåvirkning – bliver blandt andet defineret ud fra bygningens højde og antal etager. I Danmark anvender vi kun brandmodstandsklasserne 30, 60 og 120 minutter. Springet fra de 60 til 120 minutter starter eksempelvis ved bygninger fra fem etager, og det betyder, at højhuse på otte etager – som for eksempel Kajstaden Tall Timber Building – skal leve op til de samme brandkrav som et højhus på 16 etager. Så udover den lange ventetid på udarbejdelsen og certificeringen af bygningens brandsikkerhedsløsning skal bygherre nu også investere yderligere midler i betydeligt flere byggematerialer.
Danmark er et særtilfælde. Man kan derfor ikke bebrejde de bygherrer, der fravælger træ fremfor stål og beton. I Danmark har vi i efterhånden mange år nemlig anvendt såkaldte præaccepterede løsninger til byggerier i netop stål og beton. Det er på forhånd godkendte løsninger, der ovenikøbet er til fri afbenyttelse.
De præaccepterede løsninger gør det således dejlig nemt at bygge i stål og beton. Men for klimaet har særhensynet til de såkaldte mineralogiske byggematerialer desværre negative konsekvenser. Produktionen af cement er ifølge Global Cement and Concrete Association eksempelvis ansvarlig for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning, og herhjemme kan enkelte producenter tilskrives op til fire procent af hele Danmarks CO2-aftryk.
Træ er derimod et mere klimavenligt materiale. Først og fremmest kan det lagre kulstof – en lagring, der forlænges, når man anvender træ i byggerier. Herudover er træer en fornybar ressource, da vi løbende kan plante nye, og så udleder produktionen af træ langt mindre end stål og beton. Faktisk udleder produktionen af en kubikmeter træ cirka 1,1 ton mindre CO2 end produktionen af en kubikmeter beton. Foto: Taasinge Elementer
