Vigtig norsk ankedom om IT-leverance

Den norske landbrugsorganisation Felleskjøpet AGRI, blev i 2018 tildelt 288 mio. NOK i en sag mod it-leverandøren Infor (Steinhausen) II GmbH for et forsinket it-system.

Den 13. juli 2021 faldt der dom i ankesagen, hvor leverandøren blev frifundet, og kunden i stedet blev dømt til at betale 84 mio NOK. i erstatning for uberettiget ophævelse samt sagsomkostninger på i alt ca. 50 mio. NOK.

Læs hele artiklen af Partner Jesper Langemark, Bird & Bird her: https://www.twobirds.com/da/news/articles/2021/denmark/tech—vigtig-dom-om-it-kontraktens-atombombe

Bird & Bird’s kommentar

Sagen er afgjort efter norsk ret og tager udgangspunkt i en norsk standardaftale. På trods af dette, statuerer dommen en del interessante principper og ”lesson learned”, der også har relevans i en dansk kontekst:

1. Det udgør ikke nødvendigvis i sig selv misligholdelse at nedskalere bemandingen i et forsinkelsesramt projekt af længere varighed, hvis nedskaleringen er af kortvarig og midlertidig karakter med fokus på at få projektet tilbage på sporet.
2. En ophævende part kan udelukkende henholde sig til de ophævelsesgrunde, som blev oplyst ved ophævelsesskrivelsen, og kan ikke efterfølgende tilføje/opfinde andre ophævelsesgrunde.
3. En kundes ophævelse kan kun ske, hvis kunden overholder de vilkår, der er aftalt for ophævelse, såsom at afgive fornøden reklamation og give leverandøren afhjælpningsret, som leverandøren måtte have krav på efter aftalen.
4. Man bør som kunde undgå at havne i en situation, hvor der ikke foreligger en gældende tidsplan. I den konkrete sag begrunder retten bl.a. frifindelsen med, at der var enighed om, at den oprindelige tidsplan ikke gjaldt, og at parterne derfor skulle nå til enighed om en ny plan. Man kan af gode grunde ikke tale om forsinkelse, når der ikke foreligger en gældende tidsplan(!)
5. Retten til ophævelse mistes, hvis den ikke udnyttes umiddelbart efter, at der foreligger væsentlig misligholdelse. Vælger man som kunde at videreføre projektet (uden et tydeligt forbehold), kan man ikke efterfølgende ophæve aftalen på grund af dette forhold.
6. En uberettiget ophævelse udgør ikke nødvendigvis en forsætlig misligholdelse.

Dommen er særligt interessant, da Tingrettens afgørelse kunne læses (og er blevet udlagt) som om enhver væsentlig forsinkelse i et længerevarende it-projekt indebærer, at leverandøren har handlet groft uagtsomt. Dette ”spøgelse” er med Lagmandsrettens dom manet i jorden.

Dommen synes præget af værdispilds- og rimelighedsbetragtninger og viser, at der som udgangspunkt skal meget til, før man som kunde kan skride til ophævelse (it-kontraktrettens ”atombombe”) i et komplekst it-projekt. I så henseende synes dommen at være udtryk for en afbalanceret og pragmatisk tilgang.

I øvrigt giver de meget forskellige resultater i de to retsinstanser stof til eftertanke i en dansk kontekst, hvor it-tvister oftest løses ved voldgift uden mulighed for at anke, selvom retten måtte have misforstået sagen eller ikke har fået forelagt alle relevante informationer.