Hvid røg fra Christiansborg

Så kom den nye Lov om offentlige udbud. Loven træder i kraft 1. januar 2016 og sætter rammerne for mere effektive offentlige indkøb til gavn for både de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Udbudsloven fører blandt andet til større klarhed, fleksibilitet og forenkling af udbudsreglerne. Både de offentlige myndigheder og de private virksomheder kan se frem til markant lavere omkostninger forbundet med udbud, når den nye lov træder i kraft.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter fra januar 2016 en bred vejledningsindsats til både myndigheder og erhvervsliv for at understøtte de nye muligheder i lovforslaget bedst muligt.

Udbudsloven indeholder en række nye elementer i forhold til de nuværende udbudsregler.

Blandt de væsentligste ændringer er: Lovforslaget samler en række regler i én lov og bidrager med lovbemærkningerne til at tydeliggøre forståelsen af reglerne. Der gives en væsentligt bredere adgang til at kunne anvende de fleksible udbudsprocedurer, der understøtter dialog og forhandling og mulighed for at anvende den helt nye udbudsprocedure for innovationspartnerskaber. Reglerne i tilbudsloven for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser afskaffes og erstattes af et mere enkelt regelsæt med et krav om, at den offentlige myndighed skal sikre sig, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Rammerne for små og mellemstore virksomheders adgang til at deltage i offentlige udbud forbedres. Der indføres bl.a. en regel om, at det offentlige ikke må stille større krav til virksomhedernes årsomsætning end det dobbelte af kontraktværdien, og et følg- eller forklar-princip der indebærer, at det offentlige skal opdele kontrakter i mindre bidder eller forklare, hvorfor en kontrakt ikke opdeles. Det bliver nemmere for virksomhederne at dokumentere, at de lever op til de krav, der stilles, fordi det kun er den virksomhed, der vinder, der skal indsende fuld dokumentation.