Mistillid er en sten i skoen

Sådan lyder ordene i artikel i Altinget, der indleder med ordene ”Drikkevand, spildevand og klimatilpasning udgør et enormt potentiale for Danmark. Desværre er mistilliden mellem myndigheder og forsyninger i forhold til den økonomiske regulering af sektoren en sten i skoen” Artiklens forfattere Mads Helleberg Dorff,  branchechef, DI Vand og Niels Møller Jensen, direktør for Herning Vand. De fortsætter:

Man skal ikke læse ret længe i diverse fagblade, nyheder eller deltage i møder fra vandbranchen, før man kunne få associationer til en boksekamp. I det ene ringhjørne står en vandbranche, der egentlig godt vil reguleres, men det skal være med respekt for selskaberne, deres udfordringer og hverdag. I det andet ringhjørne står regulator i form af Forsyningssekretariatet, der med faglig dygtighed og oprigtig interesse i at forstå selskaberne og deres hverdag, udfører den opgave, de er sat i verden for.

Kampen udspiller sig, set udefra og lidt karikeret, ved at meget detaljerede regneark løbende sendes frem og tilbage. Tanken om noget, der til forveksling ligner endnu en gang New public Management, bliver ved med at dukke op.

Der er ikke noget galt med en regulering af en monopoliseret vandsektor, ej heller en diskussion omkring effektivitet, kommaer og detaljer. Det må bare ikke ske på bekostning af vores fælles ambitioner på vandområdet, og skygge for fremtidige ambitioner omkring bæredygtige anlægsprojekter eller test- og demonstration af nye teknologier. Der skal være sammenhæng mellem ambitioner, muligheder og rammevilkår

Vi foreslår, at vi begynder at kigge udover excel-arket og i stedet tager et supplerende fremtidsperspektiv for den danske vandsektor. Der er behov for en mere holistisk og sammenhængende diskussion af potentialer og målsætninger på vandområdet sat overfor den økonomiske regulering af vandsektoren og hvordan den er indrettet. Der skal være sammenhæng mellem ambitioner, muligheder og rammevilkår.

Helhedsorienteret regulering. Derfor lad os i fællesskab tage boksehandskerne af. Lad os allerede nu etablere et offentligt-privat forum i forlængelse af en vækstplan på vandområdet, lyder opfordringen.

Læs hele  artiklen her:  Aktører fra vandsektoren: Danmark har supermagtspotentiale, men mistillid er en sten i skoen – Altinget – Alt om politik: altinget.dk

Del dette med dit netværk: