Halveret elforbrug med AI
AI Power fra Odense har udviklet en kombination af software og batteriteknologi, der kan spare privatforbrugere og store virksomheder for penge og på sigt CO2. Med hjælp til forretningsudvikling fra Beyond Beta Energy vil AI Power hjælpe den globale energisektor med at omstille sig til fremtidens distribuerede energinet. Det fortæller Energy Cluster
– Optimering af batteri- og varmepumpeteknologi vil på sigt levere 45 procents besparelse på elregningen. Og op mod 30 procents reduktion af udledt CO2. I snit. Så meget er Claus Pedersen Blicher, CEO i virksomheden AI Power, klar til at spare i forbrugernes el- og klimabudget.
– Vi har bygget et produkt, der kombinerer avanceret batteriteknologi, invertere og AI-software med ønsket om at hjælpe privatkunder og virksomheder med at vinde mest muligt, når det gælder elforbrug. Hvordan kan man – time for time – forbruge energien bedst? Den styring kan vi levere, siger Claus Pedersen Blicher.
Batteriprisen falder fortsat AI Power har i dag syv medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 2022 af Claus Pedersen Blicher, der i hele sin karriere har bygget it-virksomheder. Under corona-pandemien blev han headhuntet som direktør til en biotech-virksomhed, der gik fra 13 til 200 medarbejdere på to år. For mere: Dansk virksomhed vil halvere forbrugernes elregning med kunstig intelligens » Energy Cluster Denmark