DE: Stop unfair konkurrence

Af: Cand. Merc. Jesper Baadsgaard

Der er i flere tilfælde tale om unfair konkurrence, når det offentlige driver forretning på områder, hvor også private virksomheder opererer. Det slår en længe ventet rapport fra Konkurrencerådet fast. Rapporten fastslår, at reglerne for, hvornår det offentlige må drive såkaldt indtægtsdækket virksomhed, er mildest talt uklare.

Jacob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv:  – Der er dybest  set en skandale, at offentlige myndigheder har haft mere eller fri bane til at boltre sig på kommercielle markeder.

Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder, har kendt til problematikken længe og har efterlyst politisk handling. – Vi får  stribevis af henvendelse fra virksomheder, der er kommet i klemme, fordi offentlige tilbud går i direkte konkurrence med deres kerneydelse. I yderste konsekvens må virksomheden dreje nøglen, når en offentlig instans udkonkurrerer private virksomheder med skattekroner, udtaler   Scharff og fortsætter: – Vi kan med sikkerhed sige, at det betyder tab af omsætning og dermed også vækst og arbejdspladser, og det er rart at læse, at ministeren tager det alvorligt og vil handle.

Af rapporten fremgår det også, at de danske regler ikke lever op til OECD’s anbefalinger om konkurrenceneutralitet i den offentlige sektor, og i det hele taget er reglerne for, hvornår det offentlige må drive indtægtsdækket virksomhed, uklare. – Vi er temmelig forundrede over, at det står så sløjt til med reglerne, og det offentlige Danmark ikke formår at leve op til basale principper,” siger Jakob Scharff, og tilføjer: – De uklare regler har den slagside, at det i dag er helt uoverskueligt for virksomhederne, hvor de kan gå hen, hvis de oplever unfair offentlig konkurrence. De fleste virksomheder oplever det som Davids kamp mod Goliat.

For at komme den unfair konkurrence til livs, kommer Konkurrencerådet kommer med en række anbefalinger til hvordan der kan strammes op fx ved at forbedre muligheden for, at virksomheder kan klage, når det offentlige skaber ulige konkurrencevilkår. Rapporten anbefaler også, at reglerne bliver meget mere tydelige. – Det står lysende klart, at der er brug for en hovedrengøring af format, og anbefalingerne fra Konkurrencerådet er et fint sted at starte,” vurderer markedschefen. Men han mener ikke, at rapportens anbefalinger gør det alene.

– Vi har brug for klare regler, der gør det tydeligt hvor grænsen mellem offentlig og privat virksomhed går. I dag ser vi ofte en misforstået godhed fra det offentlige, hvor de sætter et forretningside i søen uden at være klar over, at det er unfair konkurrence for private virksomheder.

Rapporten anbefaler en styrket klageindgang, men det mener Jakob Scharff ikke er tilstrækkeligt.

– Det er helt afgørende, at der kommer et effektivt klagenævn for sager om offentlig konkurrence og ikke blot den vage klageindgang, som rapporten anbefaler. Virksomhederne har brug for mere end en venlig stemme, der tager telefonen, når de ringer,  pointerer  han. Derudover understreger Jakob Scharff, at rapporten har en væsentlig mangel, idet det ikke har været muligt at afklare omfanget af kommunerne indtægtsdækkede virksomhed men alene det statslige, der står for 2,4 mia. kr. årligt. – Det er unfair konkurrence er ikke et isoleret statsligt problem, men sker også ofte i kommunalt regi, slutter DE-markedschefen.

Del dette med dit netværk: