TEKNIQ Arbejdsgiverne om NEKST-rapport

Det skaber usikkerhed hos borgerne, at 122.000 gasfyrsejere stadig venter på afklaring i forhold til, om de kan få fjernvarme eller ej. Sådan lyder det blandt andet i den netop offentliggjorte rapport fra NEKST (Den Nationale Energikrise Stab). Den udlægning er TEKNIQ Arbejdsgiverne helt enig i, da det er et urimeligt limbo at fastholde boligejerne i.  

– Det er en hindring for hele samfundets fremskridt mod en mere bæredygtig fremtid, at man fastholder så mange boligejere i usikkerhed. Fjernvarme er en oplagt mange steder – men langt fra alle steder, og derfor er det helt afgørende, gasfyrsejerne ved, hvad de har at forholde sig til og ikke skal vente årevis på en fjernvarmeudrulning, der måske aldrig kommer, siger Troels Blicher Danielsen, adm. Direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer store dele af det tekniske erhvervsliv i Danmark.  

Tidsfristen for udrulning af fjernvarme i 2028 og ambitionen om at gøre stop for gas til boligopvarmning i 2035 “mere fleksibel”, er at den forkerte vej at gå, lyder det fra Troels Blicher Danielsen, adm. Direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– Hvis man ikke melder klart ud om, hvornår der bliver lukket for gassen som boligopvarmning, så risikerer man at ramme både den enkelte borger, der investerer i en ny gaskedel, og den grønne omstilling som helhed, siger Troels Blicher Danielsen.   

Flere steder i landet – blandt andet i landdistrikterne – er det oplagt at erstatte gaskedlerne med en varmepumpe i stedet for fjernvarme.  

Efter nogle år med rekordhøje varmepumpesalg er markedet dog frosset fast. Sidste år faldt salget af vandbårne varmepumper med hele 39 procent. Det skyldes blandt andet en faldende gaspris efter rekordhøje niveauer i 2022 men også en varmepumpepulje, der skaber uheldige stop-and-go-effekter i markedet.  

Arbejdsgruppen anbefaler derfor at åbne puljen hurtigst muligt og holde den åben hele året.  – For en del husejere er det en vigtigt skub til en større investering i en varmepumpe, at der følger et tilskud med. Det skal derfor være mere smidigt, og her mener vi, at det kan gøres endnu nemmere ved at lave det som et fradrag i stedet for en pulje, som alt andet lige er en mere langsommelig proces. Klimaet venter ikke på bureaukratiet, siger Troels Blicher Danielsen.  

Del dette med dit netværk: