Styrker global klimaindsats
Rekordstor klimapulje med 540 mio. kr. Regeringen styrker Danmarks bidrag til den globale klimaindsats og lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at hæve den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019 – det største beløb nogensinde.
Regeringen styrker Danmarks bidrag til den globale klimaindsats og lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at hæve den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019 – det største beløb nogensinde.
Over klimapuljen finansieres indsatser, der hjælper udviklings- og vækstlande til at reducere deres udledning af drivhusgasser og tilpasse sig klimaforandringerne. Det sker ved at gøre landenes energisystemer mere effektive og omlægge deres energiproduktion til mere vedvarende energi.
Klimapuljen vil derfor hjælpe udviklingslandene med at opfylde deres bidrag til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser, som den internationale klimaaftale fra Paris forpligter os til. – Med en 540 mio. kr. giver vi et massivt bidrag fra Danmark til at gennemføre Parisaftalen og sikre at udviklingslandenes energisystemer bliver mere bæredygtige. Vi byder ind med danske kompetencer og det er der i høj grad behov for i udviklingslande, hvor klimaforandringerne nogle steder er med til at holde folk i fattigdom og hæmmer økonomisk vækst. Med 540 mio. kr. lægger vi op til at sætte ekstra tryk på indsatserne, siger minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.