Ved aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2020, blev det sikret, at der nu rådes over 134 mio. kroner
Strategien rummer en vision om, at danske virksomheder fortsat skal være blandt de bedste i verden til at udvikle, kommercialisere og bruge fremtidens miljøteknologiske løsninger, dette ved at udvikle, afprøve og demonstrere fremtidens miljø- og klimaløsninger.
– Hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsætninger for vores klima og natur, skal vi have alle med og alle redskaber i brug. MUDP kan for eksempel spille en vigtig rolle i at vende naturkrisen. Miljøteknologiske løsninger kan begrænse spredning af invasive arter, mindske brugen af kemisk bekæmpelse og sikre bedre overvågning af naturen. Derfor er den nye strategi godt nyt, siger miljøminister Lea Wermelin.