Kritik af EU-udspil
– Hvorfor skulle man drive en virksomhed i EU, når man ikke har retten til at lede virksomheden, spørger Pernille Weiss retorisk – og det i en kommentar til Europa-Kommissionens forslag til en reform af regelsættet for selskabsledelse. Det er kritisabelt og dybt uforståeligt, mener MEP Pernille Weiss (K). Forslaget er ifølge Weiss dybt ideologisk og vil svække lysten til at starte og drive virksomhed i Europa.
DYB FORUNDRING. Det konservative Europaparlamentsmedlem Pernille Weiss er dybt forundret over, hvad EU-kommissionen har gang i med sit planlagte udspil til en reform af reglerne for selskabsledelse. – Det er et uforståligt inititiav, siger hun og tilføjer: – Datamaterialet, som ligger til grund for initiativet er særdeles kritisabelt. Og essensen af initiativet er stærkt ideologisk. Der er tale om en skjult nationalisering af europæiske virksomheder. Og det er for mig at se helt uforståeligt, at det kan blive drevet frem.
Problemet med kommissionens planlagte forslag er blandt andet, at der bliver lagt op til, at man fra politisk hold skal blande sig i, hvordan virksomhederne skal styres. Kommissionen ønsker således en stakeholder-model for ledelsen af virksomheder, hvor andre end virksomhedernes ejere har juridiske rettigheder i forhold til virksomhedsledelsen. En problematik, som Dansk Industri også har råbt højt om både i Danmark og i EU.
Hvis det bliver vedtaget, så vil det føre til en flugt af virksomhederne ud af Europa og det vil stække ambitionerne om at få flere unge til at starte virksomheder, frygter Pernille Weiss.
Det er helt unødvendigt at ændre på reglerne for selskabsledelse, som vi har i Danmark i dag, hvis målet er at fremme bæredygtighed. Den bæredygtige omstilling er allerede i fuld gang i erhvervslivet, og den vil kun fortsætte i fremtiden. Hvordan kunne det lade sig gøre, hvis de eksisterende regler for selskabsledelse ikke tillod det?, lyder kommentaren fra Dansk Industri – der fortsætter:
Størsteparten af denne udvikling er markedsdrevet, for det er i virksomhedernes egeninteresse at gribe de muligheder omstillingen giver og kræver. Målrettet lovgivning kan dog understøtte udviklingen og heldigvis er EU også i gang med en lang række gode tiltag. Det gælder bl.a. sektorspecifikke tiltag inden for stort set alle områder, samt horisontale tiltag, der vil stille krav på tværs af brancher, f.eks. en grøn taxonomi, der vil tydeliggøre hvilke aktiviteter, der er grønne, koblet med øgede rapporteringsstandarder for både den finansielle sektor og virksomheder i realøkonomien samt konkrete krav til fremme af en cirkulær økonomi, f.eks. yderligere krav til ecodesign af produkter.
Disse trends og initiativer vil kraftigt påvirke virksomheders ledelse, processer og output yderligere i en bæredygtig retning – og gøre det på en måde der ikke udgør et angreb på ledelsen af private virksomheder. Det bør være vejen frem.
