Den grønne forbruger

Er det værre at spise oksekød end at flyve? Forbrugerne har svært ved at gennemskue, hvor dan de bedst nedbringer deres CO2-aftryk, og de vurderer, at den gennemsnitlige forbruger kan reducere sit CO2-aftryk mere, end de selv har mulighed for. Konkurrence- og Forbruger styrelsen har undersøgt forbrugernes grønne adfærd.

Klimadebatten viser, at der er himmelvid forskel på, hvordan forskellige forbrugergrupper opfatter klimatiltag. Hvordan er det lige, er elbiler nærmest mere skadelige end dieselvarianterne, og det der med at købe genbrug – er det godt eller er det skidt?

Forbrugernes gøren og laden har stor betydning for Danmarks samlede udledning, og derfor er det også vigtigt, at selv samme forbrugere ved, hvor de store klimatiltag befinder sig i dagligdagen, og hvilke barrierer, som kan forhindre dem

I 2020 bad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) Rambøll Management A/S (Rambøll) om at afdække den aktuelle viden om forbrugernes CO2-udledning.

Formålet var at undersøge, hvordan man kan hjælpe forbrugerne med at understøtte den grønne omstilling. Afdækningen giver overblik over, hvilke tiltag forbrugeren kan gå i gang med nu og her, samt hvor meget hvert tiltag kan reducere forbrugerens CO2-aftryk.

Med baggrund i Rambølls afdækning har KFST i 2020 og 2022 gennemført surveys af danskernes forbrugsvaner på det grønne område (herefter undersøgelserne). Undersøgelserne kortlægger bl.a., hvilke barrierer forbrugerne op lever i forbindelse med ændringer i deres forbrug, og hvor meget de tror, at de vil kunne sænke deres CO2-udledning ved forskellige tiltag.

Undersøgelserne viser samlet set, at:

  • De tiltag, der giver de største CO2-besparelser, typisk har de største, oplevede barrierer.
    • Forbrugerne vurderer, at deres eget besparelses potentiale ved forskellige grønne tiltag er mindre end for andre forbrugere.
    • Forbrugerne har en fejlagtig opfattelse af, hvad der er de mest og mindst effektive grønne tiltag.
    • Forbrugernes motivation hænger sammen med deres forventninger til de enkelte tiltags potentielle CO2-besparelse.

Tilsammen peger analyserne på, at forbrugerne har behov for mere viden om deres egen forbrugsrelaterede CO2-ud ledning samt mere information om, hvilke forbrugsændrin ger, der mest effektivt bidrager til den grønne omstilling

Læs hele analysen her

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Del dette med dit netværk: