Billund klar med klimaplan
Billund Kommune har en plan. En klimaplan.
Planen skal gøre kommunen klimaneutral og modstandsdygtig over for klimaforandringer senest i 2050. Og i dag fik planen det grønne stempel, som betyder, at den lever op til de ambitiøse, internationale standarder for klimaplaner, der er fastlagt i klimanetværket C40. – Vi har nået en milepæl nu, hvor klimaplanen har fået ’go’ i kommunalbestyrelsen og lever op til de ambitiøse kriterier i C40-netværket, siger borgmester Stephanie Storbank (V). – Planen er klar, og vi skal i gang med at handle. For med klimaplanen forpligter vi os over for de kommende generationer til at gøre alt, hvad vi kan, for at der i fremtiden er mulighed for meningsfulde liv og ressourcer nok til alle. For os, som hjemsted for Børnenes Hovedstad, er børnenes fremtid og involveringen af bør særligt vigtigt,” tilføjer borgmesteren og understreger dermed, at børn og borgernes vaner er afgørende for den grønne omstilling.
Et år undervejs. Klimaplanen er blevet udarbejdet igennem det sidste års tid. Og undervejs har landbruget, forsyningsselskaberne og erhvervslivet, som er nogle af de store kilder til udledning af klimagasser, bidraget med input og projekter, som kan være med til at reducere udledningerne. Mange af de input kan nu findes i en oversigt over alle de virkemidler, som skal realiseres for at nå målsætningerne i klimaplanen. – Vores virkemiddeloversigt er lige til at sætte strøm til, fortæller formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget, Simon Nicolajsen Jørgensen (A), som har været tæt på processen med klimaplanen, da planen i høj grad, er forankret i netop Teknik, Plan og Kulturudvalget. – Nogle virkemidler kan sættes i gang med det samme, og andre virkemidler tager det tid at komme i gang med. Vi er fx allerede i dialog med landbruget, om organiske jorde der har et stort potentiale for at binde klimagasser i jorden, hvis de omlægges til vådområder. Det sker i samarbejde med landbrugsorganisationer og de enkelte landmænd eller jordejere. Men det tager selvfølgelig tid at blive enige. Og det kræver også, at der findes gode kompensationsordninger, når vi vil have nogen til at bruge deres arealer på en ny måde.
Forberedt på mere vand og varme. Sideløbende med klimaplanen er der også blevet udarbejdet en klimatilpasningsplan, som analyserer risici for oversvømmelser og hedebølger som følge af en varmere jordklode. Klimatilpasningsplanen beskriver arbejdet med at sikre områder, som fx indeholder vigtig infrastruktur, imod klimafarer. Og den har også fokus på at minimere de gener, som udsatte borgere, fx ældre og små børn, vil opleve i forbindelse med flere og længere perioder med varme. Det kan blandt andet ske ved at indrette legepladser og andre udeområder med Klimaplan er nu godkendt