Syddansk vækst
Syddansk Vækstforum ønsker at styrke samarbejdet med Udvikling Fyn om robotteknologi og automation samt offshore og maritime erhverv. Udvikling Fyn og Syddansk Vækstforum har en fælles interesse i at styrke Fyn som et regionalt vækstcentrum. Derfor har Vækstforum godkendt et aftaleudkast til et erhvervspartnerskab med Udvikling Fyn og Odense Kommune, der skal gavne virksomhedernes vækstvilkår.
Syddansk Vækstforum og Udvikling Fyn har allerede et godt samarbejde inden for bl.a. turisme og bæredygtig energi. Nu ønsker Vækstforum at udvide og styrke samarbejdet inden for robotteknologi og automation samt offshore og maritime erhverv.
Desuden ønsker Vækstforum et stærkere samarbejde om sundheds- og velfærdsinnovation.
Vækstforum afventer nu, at aftalen behandles endeligt af Udvikling Fyn og Odense Kommune.