Rejseholdets første runde

Miljøstyrelsens Rejsehold for grønne indkøb skal gøre kommuner og andre offentlige institutioner bedre til at købe grønt ind og styrke efterspørgslen på grønne leverandører og produkter og dermed skubbe markedet i en grønnere retning. Dansk Standard leder rejseholdet i tæt samarbejde med Force Technology og advokatkontoret Bird & Bird.

Rejseholdet yder rådgivning til det offentlige om grønne indkøb inden for alt lige fra fødevarer, beklædning og møbler til rengøringsservice, transport og byggeri.  Det kan eksempelvis være hjælp med markedsdialog og grønne krav i konkrete udbud eller hjælp til nye arbejdsgange, politikker og metoder, der kan føre til grønnere indkøb og nye cirkulære forretningsmodeller.

Første runde af Rejseholdets rådgivningsforløb foregik i Jylland og på Fyn og er netop afsluttet. Anden runde kører i 2017 på Sjælland. I første runde deltog i alt ni kommuner, regioner og andre offentlige institutioner: Hjørring Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og Indkøbsorganisationen SamAqua A/S.

Læs mere om rejseholdet på http://www.xn--rejseholdforgrnneindkb-jjch.dk/.

Del dette med dit netværk: