Ny Odsherred chef

Claus Steen Madsen er navnet på den nye kommunaldirektør i Odsherred Kommune, det fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Madsen overtager stillingen fra Rie Perry, der nu er kommunaldirektør i Næstved Kommune. 59-årige Claus Steen Madsen kommer fra en stilling som direktør for teknik, miljø og erhverv i Frederikssund Kommune. Han har desuden erfaring fra social- og arbejdsmarkedsområdet og by- og erhvervsudvikling gennem ansættelser i en række kommuner.

Claus Steen Madsen starter 1. juni. Han er uddannet fra RUC med en samfundsvidenskabelig basisuddannelse som socionom i 1982 og en cand.scient.adm. i 1998.

 

Del dette med dit netværk: