Ny chef for Rigspolitiet
Fra 1. marts hedder rigspolitichefen i Danmark Thorkild Fogde. Thorkild Fogde har siden 2017 været direktør i Kriminalforsorgen. Thorkild Fogde har tidligere været politidirektør hos både Københavns Politi, Rigspolitiet og Nordsjællands Politi.
Fogde overtager posten fra Jens Henrik Højbjerg, der i december offentliggjorde, at han ville stoppe som rigspolitichef med udgangen af februar. Han tiltræder nemlig til sommer en stilling som politirådgiver ved den danske FN-mission i New York.