Netselskaber – nye i bestyrelsen

Elnettet er kritisk infrastruktur og en krumtap i den grønne omstilling. Nu opruster de sjællandske elnetselskaber, der transporterer strøm til det meste af Sjælland, Cerius og Radius med to nye eksterne medlemmer af bestyrelserne. De skal være med til at ruste elnettet til at klare de nye store udfordringer.

Ind i bestyrelserne træder Hanne Christensen og Søren Eriksen. Sidstnævnte er til daglig CEO i Viegand Maagøe og har tidligere blandt andet været direktør i DSB og CFO i TDC. Han skal i særlig grad bidrage med sin viden og erfaring inden for drift og udvikling af kritisk infrastruktur.

Hanne Christensen er CEO i Force Technology og har tidligere haft flere stillinger i Rambøll, senest som direktør. Hun skal især bidrage med sin faglige indsigt i energifaglige og energipolitiske forhold.Radius og Cerius driver tilsammen 43.000 kilometer elnet på Sjælland og sikrer transporten af cirka 40 procent af det samlede danske strømforbrug.

Del dette med dit netværk: