DE: om frisættelsen på ældreområdet.

Vi bliver flere og flere herhjemme, faktisk er vi allerede i 2030 135.000 flere ældre over 80, det svarer til en stigning på 46,2% ift. 2022. Hvis de flere ældre fortsat skal være glade for den pleje vi som samfund tilbyder, så skal vi selvfølgelig bruge vores sparsomme økonomiske ressourcer bedst muligt.

Forudsætningen for optimering af ældreplejen, er gennemsigtighed i økonomien der knytter sig til området. Uden transparens er det ikke muligt for politikerne at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og det er aldrig et godt udgangspunkt. Derfor foreslår Dansk Erhverv at der nedsættes en enhed der kan hjælpe kommunerne med at skabe transparens i økonomien på området. Det giver politikerne et godt grundlag at træffe beslutninger ud fra, så flest mulige ældre i fremtiden er lykkelige.
Debatindlæg af Morten Jung, markedschef for offentligt-privat samarbejde i Dansk Erhverv. 

Regeringens udspil til ”den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie” er ambitiøst og nødvendigt, for der er simpelthen ikke hænder nok til at levere velfærdsydelser og service på niveau med det, vi har i dag.

Elefanten skal spises i bidder, og derfor vil regeringen begynde frisættelsen på ældreområdet. Det giver god mening. En ny prognose fra Danmarks Statistik viser, at der om otte år vil være 135.000 flere ældre over 80 år i forhold til i dag. Omvendt vil der være 18.000 færre i den arbejdsduelige alder mellem 18 og 64 år. Sammenholdt med at optaget på velfærdsuddannelser har været de ringeste i mange år, så ser det unægtelig lidt mørkt ud. Der er dog lys i mørket, hvis vi lader os inspirere og tør ændre på organiseringen af ældreområdet.

Læs hele indlægget her: Dansk Erhverv: Hvis frisættelse skal være en succes, kræver det retssikkerhed og tid | avisendanmark.dk

Del dette med dit netværk: