Korsør: Central rolle i brint-udrulning
, der skal sikre Danmark et forspring på infrastrukturen i forhold til brintdrevne transportmidler.
Etableringen af brinttankstationen er et led i Slagelse Erhvervscenters green tech-strategi, der sigter mod at gøre Slagelse Kommune til en markant aktør inden for projekter med fokus på grøn teknologi og bæredygtig vækst. – Kigger vi 10 år frem i tiden, er det et spørgsmål om, hvorvidt vi er dem, der går forrest, eller dem der kommer løbende bagefter og prøver at indhente de andre. Vi ønsker, at der dannes en virksomhedsklynge, som arbejder med grønne teknologier, og den skal ligge i vores område. Brintstationen er et af de elementer, der skal være med til at sætte Slagelse Kommune i front og skabe opmærksomhed på mulighederne for green tech-virksomheder i vores område, forklarer direktør for Slagelse Erhvervscenter Jens Birk.