Potentiale for konkurrenceudsættelse
Eftersommeren er traditionelt budgetlægningstid i de danske kommuner. Og netop nu kontaktes alle landets 2778 kommunalpolitikere via brev af DI. De får alle en klar opfordring til at sende mange flere opgaver i udbud. DI supplerer sin henvendelse med en generel gennemgang af de muligheder og det potentiale, som den enkelte kommune specifikt rummer.
En analyse forklarer område for område hvad kommunen aktuelt konkurrenceudsætter og hvad der er af øvrige muligheder …. analysen suppleres af et regneværktøj til individuel brug.
Albertslund er i DI faktaarket f.eks et mønstereksempel på området ”Sociale Opgaver” med 237 mio.kr. ud af 239 ”mulige” mio. kr – hvorimod tallene på området: ”Trafik og Infrastruktur” er konkurrenceudsættelse for 27 mio. kroner – ud af i alt 61 mio. ”mulige” kroner. Og Odense halter iflg DI på området ”Byudvikling” hvor opgaver for 112 mio. kr ud af 187 mio. kr er muligt. Odense er til gengæld fint med når det handler om ”Trafik og Infrastruktur” hvor tallet for mulig konkurrenceudsættelse er 298 mio. kr og det konkurrenceudsatte tal reelt er 298 mio. kr. Der er dog ingen grund til at sove Tornerose-søvn i Odense….Ialt tallene viser en mulig konkurrenceudsættelse af opgaver for 2875 mio. kr og tallet er aktuelt på 2183 mio.kr.
Alle tal for de enkelte kommuner og regioner kan man finde her: http://di.dk/DI/Regionalt/kommunefakta/Pages/kommunefakta.aspx?isredir=true
– Vi vil gerne vise alle landets politikere, at der er stort potentiale for at få en bedre kvalitet i opgaveløsningen, eller spare penge uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor vælger vi igen i år at sende brev ud til dem alle, og i år har vi valgt at lave et beregningsværktøj, så alle kommunalbestyrelsesmedlemmer selv kan gå ind og beregne, hvor meget de mener er realistisk at effektivisere for via konkurrenceudsættelse, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI.