Ny i Fokus Fødevarer Styregruppe

Betina Bergmann Madsen fra Københavns kommune overtager IKAs plads i styregruppen for Fokus Fødevarer

Ditte Nicolajsen har frem til nu deltaget i styregruppen for Fokus fødevare på IKAs vegne. “Det har været rigtigt spændende at sidde med i styregruppen, men som bestyrelsesmedlem sidder jeg med mange opgaver som jeg skal passe ved siden af mit arbejde i Region Syddanmark.” Udtaler Ditte.

Betina Bergmann Madsen har de største kompetencer indenfor offentlig indkøb af fødevarer og hun ser frem til at deltage i gruppen.

Betina Bergmann Madsen opfordrer til, at de udbudsansvarlige taler med hinanden. Hun mener, man kan nå rigtig langt inden for grønne fødevareindkøb, hvis aktørerne sparrer med hinanden. Københavns Kommune har nu erfaring ift. grønne krav inden for frugt og grøntindkøb og kan derfor hjælpe andre på vej, der ønsker at føre en mere grøn indkøbspolitik på fødevareområdet.

Partnerskab for offentlige grønne indkøb er et oplagt sted at udveksle erfaringer om grønne indkøb, og pt. er netop indkøbsmålet for fødevarer ved at blive revideret

IKA takker for Ditte Nicolajsens arbejde i gruppen og ser frem til Betina Bergmann Madsens fremtidige deltagelse.

Del dette med dit netværk: