Markedet for digitale læremidler
Der har tidligere været rejst kritik af, at markedet for digitale læremidler var for domineret af de største forlag. Det var en af grundene til, at SKI i 2018 introducerede et dynamisk indkøbssystem for digitale læremidler til brug i landets folkeskoler. Systemet giver plads til, at både store og små forlag og læremiddelproducenter løbende kan optages og udbyde deres produkter. I dag er der således 31 udbydere på 02.40, og flere kan komme til.
Kan man så i dag indkøbe digitale læremidler centralt og stadig give lærerne metodefrihed? Ja, mener man hos Greve Kommune. Kommunens ti folkeskoler har siden skolestart i august brugt SKI’s dynamiske indkøbssystem 02.40, og lærerne er med til at definere kravene til de digitale læremidler, der købes.
Kravene stilles af lærere – ikke af indkøbere. Her fortæller en faglig leder fra Mosedeskolen i Greve, hvordan de bruger 02.40 som løftestang for at vægte kvaliteten højere i indkøbet. https://www.ski.dk/nyheder/digitale-laeremidler-kan-de-indkobes-centralt-uden-at-saette-fagligheden-over-styr/
Det er op til den enkelte kommune, hvordan indkøbet af digitale læremidler på 02.40 Digitale læremidler forgår, og dermed hvor stor indflydelse lærerne og andre fagpersoner har på indkøbet af læremidler. Nogle steder foregår indkøbene centralt i forvaltningen, andre steder decentralt på de enkelte skoler. I Greve har man valgt fortsat at indkøbe læremidler centralt, men bruge 02.40 Digitale læremidler som løftestang til at øge lærerens indflydelse og metodefrihed.