Kammeradvokataftalen under pres

Dansk Erhverv hilser det velkomment, at der nu arbejdes for mere konkurrence om statens juridiske opgaver.

– Det er meget positivt, at regeringen nu melder sig klar til et opgør med Kammeradvokataftalen. Det er noget, vi i Dansk Erhverv har kæmpet for længe. For Kammeradvokataftalen begrænser den frie og lige konkurrence om statens juridiske opgaver og skævvrider konkurrencen på det private advokatmarked. Vi er ikke tjent med, at over en halv milliard skattekroner går til én privat virksomhed, uden vi ved, om vi får den bedste uafhængige juridiske rådgivning til den bedste pris, siger Dansk Erhvervs Daniel Møller Jensen.

Sidste år betalte staten 531 mio kr til Kammeradvokaten.

Del dette med dit netværk: