Guide til innovative indkøb på sundhedsområdet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en guide til innovative indkøb på sundhedsområdet. find den her: guide-til-innovative-indkoeb.pdf
– Den er primært lavet til de kolleger, som ikke beskæftiger sig professionelt med indkøb og udbud, og som arbejder med innovative samarbejder eller indkøb af innovative sundhedsløsninger, fortæller kontorchef Kenneth Skov Jensen – og han fortsætter: Guiden udspringer af regeringens life science strategi og det heri nedsatte Partnerskab for Innovationsfremmende Sundhedsudbud. Partnerskabets medlemmer har bidraget til guiden med deres erfaringer, bl.a. Brian Holch Kristensen hos Behovsfabrikken, Syddansk Sundhedsinnovation og Cecilie Førby hos Odense Kommune. Derudover har Karin Anna Harvest og Rikke Haahr hos Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) været vigtige samarbejdsparter i forbindelse med udarbejdelsen af guiden.
Den 6. december 2024 afholdes en innovationscafe hos CO-PI om budskaberne fra guiden. Her kan du bl.a. møde min kollega Minna Bregendahl, der har været med til at udarbejde guiden sammen med Andrea Findling.