Grønt Indkøb 2017
I 2016 gik Grøn Indkøbspris til IT-virksomheden Refurb, som gør det muligt for indkøberne at vælge genanvendte computere og dermed produkter, der indgår i den cirkulære økonomi. Året før gik prisen til Kolding Kommune for deres spændende partnerskabstiltag inden for brintbiler. Skal det være din organisation, der vinder prisen i år?
I Grøn Indkøbsuge i uge 45 uddeler Forum for Bæredygtige Indkøb igen i år Grøn Indkøbspris. Det sker ved Forums årskonference. Prisen gives til en offentlig eller privat virksomhed – eller en anden aktør – der har bidraget ekstraordinært til at fremme grønne indkøb. Det kan være ved at: sætte et markant volumenmæssigt aftryk med en væsentlig miljøeffekt eller skabe efterspørgsel efter nye grønne produkter eller ydelser eller at udvikle nye innovative løsninger, der understøtter bæredygtige indkøb; fx forretningsmodeller, værktøjer eller markedsdialog.
Læs videre her: http://www.ansvarligeindkob.dk/nyheder/hvem-skal-have-groen-indkoebspris-2017/