KMD: ANALYSEVÆRKTØJ/GRØNNE INDKØB

Indkøbsanalyse skal sikre grønnere offentlige indkøb

Den offentlige sektor har i disse år øjnene skarpt rettet mod, hvordan den bidrager til at reducere negativ miljøpåvirkning og dermed hjælper med at nå det ambitiøse, danske klimamål. Én af måderne er at optimere bæredygtige indkøb i den offentlige sektor, der hvert år beløber sig til over 360 mia. kr. Ved hjælp af Microsoft Power BI og en række data-services i Microsoft Azure kan KMD hjælpe offentlige myndigheder til et bedre overblik over deres indkøb på en brugervenlig måde, der samtidig er skalérbar. Det hjælper til at nå ambitionen om bæredygtige, offentlige indkøb.

Gennemsigtighed hjælper til at træffe de rigtige valg. For offentlige myndigheder er udfordringen ofte at sammenligne klimaaftrykket på tværs af tusindvis af produkter og services og dermed træffe de rigtige valg og samtidig være bevidst om de omkostninger, der er forbundet med valgene – både de økonomiske og de klimamæssige.

Derfor bruger KMD Power BI, som hjælper til gennemsigtighed i de data, der ligger bag et givent varenummer. Når dette kombineres med avanceret machine learning (kunstig intelligens) modeller i Microsoft Azure, kan det give indblik i f.eks. CO2-aftrykket for en given produktgruppe eller ydelse, andelen af økologiske fødevarer, TCO osv. Den gennemsigtighed kan hjælpe f.eks. kommuner, der har egne klimamålsætninger, som de skal leve op til. Og KMD oplever en stigende efterspørgsel efter større indblik i, hvordan

indkøbspolitikken i højere grad kan bidrage til den grønne omstilling.

Men indkøbsanalysen giver også et generelt bedre overblik over, hvem topleverandørerne er, hvilke kategorier organisationen har flest udgifter til, og om der faktureres de aftalte priser mv. Vi er også blevet klogere undervejs: KMD har konverteret KMD Indkøbsanalyse til Microsoft Azure, og det har været en kompleks udfordring og en opgave, der har taget tid og kræfter. Men konverteringsprocessen har samtidig været en læringsproces for KMD, der nu har kompetencer i huset, som kan bruges til at hjælpe kunder, der gerne vil gå samme vej. Og netop disse nye færdigheder kan blive forretningsmæssigt interessante for KMD, der har ambitioner om at udvide kundebasen både i Danmark og i Norden.

Men læringen stopper ikke her, da mulighederne i Microsoft Azure er i konstant udvikling. Dette giver både nye forretningsmuligheder, en bedre brugeroplevelse og ikke mindst mulighed for økonomisk optimering. Senest er KMD ved at undersøge mulighed for at erstatte Azure Analysis Services med Power BI Composite Model og Azure Synapse Analytics, som på sigt vil kunne påvirke alle tre områder. – Offentlige indkøb er et centralt instrument i den grønne omstilling. I KMD bygger vi ovenpå den klassiske indkøbsanalyse med nye redskaber som kunstig intelligens. Det vil give helt nye muligheder for at træffe bæredygtige indkøbsvalg i den offentlige sektor, hvilket er et voksende ønske og noget, vi gerne vil hjælpe med at understøtte. Digitalisering og datadrevne beslutninger spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. Sådan siger Søren Brixen, Advisory Director, Sustainability, KMD (foto)

Del dette med dit netværk: