Fravælger København udbud?
Københavns Kommune laver »grov overtrædelse af udbudsreglerne« med indkøb for hundreder af millioner. Bogstavvalget og overskrifterne er store, når mediet Berlingske fortæller om Københavns Kommune, der angiveligt, og i flere år, har indkøbt fødevarer for flere hundrede millioner kroner uden at overholde udbudsreglerne.
Sagens baggrund er, at Københavns Kommune via en aftale med Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), havde en leveringsaftale med virksomheden Hørkram. Denne blev opsagt i juni 2018 efter en klagesag ved Klagenævnet for Udbud.
Efter det oplyste valgte København, i stedet for at få lavet et nyt udbud, blot at fortsætte med Hørkram som leverandør. Børne- og Ungdomsforvaltningens direktør, Nicolai Kragh Petersen, mener ifølge Berlingske ikke, at der tale om en skandale, og gør gældende, at fødevareudbud er komplekst og kompliceret.
Et internt notat fra i sommers tyder dog på, at folk med indsigt har gennemskuet, at der nu alligevel er noget at komme efter …. Notatet skriver: Det er potentielt en »meget dårlig pressesag«.
Københavns Kommune står således til en grundig forklaring af, om kommunen siden 1. juli 2018 har foretaget millionindkøb på fødevareområdet uden om de gældende udbudsregler – og således har fravalgt gældende dansk lovgivning.
Skulle det være tilfældet vurderes det til alvorlige sanktioner – og i tillæg en markant bøde i millionklassen oveni.