Fokus på miljørigtige babyprodukter

Børn er i fokus, når Københavns Kommune i år efterspørger miljømærkede produkter – og halvdelen af landets kommuner og flere nordiske kommuner har allerede tilkendegivet, at de bakker op om indsatsen!

Københavns Kommune har valgt at gøre en særlig indsats for at få et større miljømærket udvalg på markedet inden for babyudstyr og børnetekstiler samt institutionsmøbler til børn. – Sidste år lykkedes det os at få mange interessetilkendegivelser i forhold til arbejdsbeklædning og kontorartikler. I år drejer indsatsen sig om produkter som fx barnevogne, der er meget tæt på vores mindste borgere, nemlig børnene. Derfor er jeg utrolig glad for, at så mange har valgt at være med i år. Et større udvalg af miljømærkede produkter kommer til at gavne alle forbrugere. Sådan siger centerchef for indkøb & forsikring i Københavns Kommune, Allan Åge Christensen.

Flere kommuner kan nå at komme til. Fristen for indsendelse af interessetilkendegivelser udløber den 30. april.

Del dette med dit netværk: