De er uundværlige!
To nye centrale udgivelser om konkurrence- og udbudsreglerne. Køb dem, anbefaler Konkurrenceraadgivning.dk
Konkurrencereguleringen hviler på 4 ben. De tre klassiske ben er konkurrencelovgivningen, udbudslovgivningen og statsstøttereglerne (den horisontale konkurrenceregulering), mens det fjerde ben er den ofte oversete vertikale konkurrenceregulering i form af fx kommunalfuldmagten og de mangfoldige sektorspecifikke konkurrenceregler. Med Kirsten Levinsens nye udgave af Konkurrenceloven med kommentarer1[1] og Jesper Fabricius ny udgave af Offentlige indkøb i praksis2[2] er de to første ben i konkurrencereguleringen nu gennemgribende beskrevet og ajourført. Køb dem først som sidst. De er begge uundværlige.
Det samme gælder ikke de to øvrige ben. Statsstøttereglerne trænger til en gennemgribende og ajourført beskrivelse og kommentar, der kan kaste et sammenhængende lys over reglernes funktionsmåde og anvendelse i praksis. Men endnu værre står det til med det fjerde ben. Der findes slet ikke nogen samlet fremstilling af den vertikale konkurrenceregulering. Der skal derfor lyde en opfordring til den juridiske universitetsverden om at tage sig sammen og udfylde et vigtigt led i konkurrencereguleringen. Konkurrencemyndighederne forventes ikke at vove sig ind på dette vigtige, men følsomme politiske område.
Konkurrenceloven med kommentarer. Kirsten Levinsens 4. udgave af Konkurrenceloven med kommentarer giver et gennemgribende og opdateret indblik i konkurrenceloven. Der er tale om et uundværligt opslagsværk for fagfolk, der arbejder med eller ønsker at arbejde med konkurrenceloven i alle dens mange facetter.
Offentlige indkøb i praksis Bogen er derfor særdeles nyttig for både ordregivere, tilbudsgivere og rådgivere, – og fremstår som den mest centrale og grundige regelgennemgang på udbudsområdet. Så op på hylden med den.