Danske ordregivere skiller sig ud

Danske udbud skiller sig ud ved at vægte både kvalitet og pris, det fortæller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I de fleste offentlige udbud er prisen ikke det eneste, der konkurreres på. To tredjedele af de danske udbud anvender således ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” som tildelingskriterium. Det fremgår af analysen ”Status for offentlig konkurrence 2021”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver i dag.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald: – Udbudsloven sætter rammen for de offentlige indkøb og skal blandt andet sikre en effektiv konkurrence om opgaverne, så det offentlige får mest muligt for pengene. Vi kan se, at det offentlige i størstedelen af sine indkøb søger at skabe konkurrence om såvel pris som kvalitet i bred forstand. De danske ordregivere skiller sig således ud i europæisk sammenhæng, hvor laveste pris er det hyppigst anvendte tildelingskriterie. Når danske ordregivere anvender kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, vægter kvalitet i gennemsnit lidt højere end pris.

I 2020 købte det offentlige ind for cirka 380 milliarder kroner. Samlet set er der offentliggjort knap 2.700 danske EU-udbud. Det viser den årlige analyse ”Status for offentlig konkurrence 2021”, som denne gang indeholder særkapitler om tildelingskriterier og rammeaftaler.

Godt to tredjedele af de danske EU-udbud anvendte i 2020 tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, og for disse udbud vægtes kvalitet i gennemsnit lidt højere end prisen. I knap en tredjedel af EU-udbuddene var kriteriet alene ”laveste pris”. I europæisk sammenhæng er det en relativt lille andel, da udbud, som alene vægter pris, i gennemsnit tegner sig for 58 procent af alle EU-udbud i de øvrige lande.

Særkapitlet om rammeaftaler viser blandt andet, at langt hovedparten af rammeaftalerne blev indgået med én leverandør, mens knap 17 procent havde flere vindere.  I alt tegnede udbud på rammeaftaler sig for godt 46 procent af alle danske EU-udbud. Generelt er graden af konkurrenceudsættelse uændret fra 2019 til 2020. Staten, regionerne og kommunerne konkurrenceudsatte 25,1 procent af de opgaver, det som udgangspunkt var muligt at udbyde. Under pandemien har ordregiverne anvendt udbudslovens muligheder for at handle hurtigt. Det gælder blandt andet mulighederne for at gennemføre et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, hvis der er tvingende grunde. I varegrupper relateret til Covid-19 blev 63 procent, svarende til 25 udbud, indkøbt uden forudgående udbud mod 8 procent i 2019.

Derudover ses en fortsat tendens til, at flere ordregivere benytter udbud med fleksible udbudsprocedurer, da brugen af ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskaber” er steget. Andelen af fleksible udbud er således fordoblet til 22 procent siden 2015.