Millioner til ny miljøteknologi
Bestyrelsen for MUDP vil på sit møde den 2. november 2021 beslutte, hvilke fyrtårnsprojekter, der skal støttes. Listen over nye fyrtårnsprojekter vil blive offentliggjort i slutningen af november 2021. Mads Helleberg Dorff, branchechef DI Vand: – DI Vand arbejder på, at vandområdet bliver opprioriteret i offentlige bevillinger til F&U. Det gælder bl.a. i udmøntningen af forskningsreserven, hvor vi via DI – Dansk Industri har skubbet på for øget vandfokus.
Nu venter vi spændt på resultatet af politiske forhandlinger Bjarke Lind og Mette Fjord Sørensen. Indtil da kan vi glæde os over, at der er sat mærkat på ca. 81 mio. kr. fra MUDP, hvoraf op mod 35 mio. kr. afsættes til projekter på vandområdet.
MUDP har i 2021 haft en rekordbevilling på 146 mio. kr., men der har været ansøgninger for 284 mio. kr. Nu venter vi også spændt til ultimo november, hvor midler til deciderede “fyrtårnsprojekter” offentliggøres, lyder det fra DI Vand.
MUDP har bevilget ca. 81 mio. kr. til 37 nye projekter, som står klar med deres bud på fremtidens miljøteknologi til at løse natur- og klimakrisen. Eksemplerne er mange: Teknologi der vasker jetmotorers luftforurening væk fra startbaner i lufthavne, en skimmer, der opsamler spild af olie fra skibe og en enhed, der modvirker mugdannelse og dræber bakterier samt corona-vira på emballage – er blot et lille udpluk og en forsmag på, hvad fremtiden kan bringe af ny miljøteknologi.
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) understøtter dels den bredere miljødagsorden, herunder rent vand, ren luft og sikker kemi, men også regeringens målsætninger inden for klima, natur og cirkulær økonomi. Midlerne kommer fra en bevilling på finansloven og fra Forskningsreserven, som bliver fordelt hvert år.
–