Lån en robot

Alle analyser viser, at den første robot er den sværeste at få ind i virksomheden. De næste robotter følger nemmere efter. Derfor skal mindre virksomhede have gratis adgang til at teste robotter. Et bibliotek kan bane vejen. Det mener virksomheden Technicon, der fremhæver forslaget blandt input fra regeringens Digitaliseringspartnerskab.

Børnebøger, krimier, musik er der allerede. I fremtiden skal det også være muligt for mindre virksomheder at låne en robot. Det er i hvert fald en af anbefalingerne fra regeringens Digitaliseringspartnerskab. Det er en anbefaling som adm. direktør Casper Hansen fra robotvirksomheden Technicon A/S er ekstra glad for. Han har deltaget i partnerskabet og har især fokuseret på SMV’ernes automation og digitalisering.

– Vi mener der bør oprettes fem robotbiblioteker rundt i Danmark, hvor virksomheder kan låne en robot en måned og prøve teknologien af. Det vil kunne nedbryde barrieren til at komme i gang, at man gratis kan teste, om en robot er en gevinst, siger Casper Hansen og uddyber: – For mange SMV’ers ejerleder er frygten for en fejlinvestering i noget nyt og uprøvet stor. Ved at fjerne den risiko  tror jeg på, at vi kan få endnu flere til at prøve teknologien af.

Casper Hansen, adm. direktør for robotvirksomheden Technicon, vil gerne  gøre det let, billigt og enkelt for andre SMV’er at komme  i gang med at  bruge teknologien

Del dette med dit netværk: