Kraka: Energiø Bornholm – drop projektet nu!

Det er “hverken samfunds- eller projektøkonomisk rentabelt”. Det er en “økonomisk katastrofe”. Det er en “proces er fyldt med risici”, hvor danskerne ender med en milliardregning”. De seneste beregninger viser et forventet støttebehov på 31,5 mia. kr. Det faktum har dog ikke fået aftaleparterne til at trække i bremsen, og projektet kører ufortrødent videre. Udbygningen af vedvarende energi er indlysende essentielt for den grønne omstilling. Milliarddyre prestigeprojekter som Energiø Bornholm er dog den forkerte måde at gribe sagen an på, da anden havvind kan opføres støttefrit og endda i flere tilfælde mod betaling til staten for leje af havbund. Så hård lyder analysen af planen om den bornholmske energiø.

Tænketanken Kraka Economics, som ejes af kapitalforvalteren Maj Invest, rejser i en ny rapport kritik af den turbulente proces, der har været omkring Energiø Bornholm indtil videre og de mange økonomiske og politiske risici, der er forbundet med det videre forløb, hvis aftalen fastholdes.

DI Energi MENER MODSAT. Krakas analyse står i skærende kontrast til udsagn fra DI i forsommeren hvor Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, ser den godkendte plan som et stort og ambitiøs skridt i den rigtige retning med at sikre en grøn kurs for Danmark: – Det er helt utroligt vigtigt, at vi nu får en plan for Energiø Bornholm. Det har været en kompliceret proces med interessenthøringer, miljøvurderinger og arealjusteringer med mere. Alt sammen nødvendigt og påkrævet derfor er det endog særdeles tilfredstillende, at vi har et så solidt grundlag for det videre arbejde, lød kommentaren, der fortsatte: – Det sender et virkelig vigtigt signal til markedet, at Danmark stadig går forrest, og ambitionsniveauet er uforandret, og derfor er det en yderst glædelig nyhed, at Energistyrelsen nu har godkendt en plan for Energiø.

Kraka fremhæver helt anderledes det absurde i at bruge et tocifret milliardbeløb på en energiø, når anden havvind kan opføres støttefrit, og når strømmen ovenikøbet primært skal eksporteres til Tyskland, så danske skatteydere ender med at betale for Tysklands grønne omstilling. Kraka opfordrer kraftigt til, at projektet droppes eller som minimum udskydes, indtil der findes en bedre, mere omkostningseffektiv løsning. Milliarderne kan med fordel bruges på hurtigere, reel grøn omstilling, lyder kommentaren. Læs rapporten nedenfor:

Del dette med dit netværk: