København: Ambitiøs plan for store varmepumper
Op til ti varmepumper, der er spredt over hele København frem til 2033, vil sikre en produktionskapacitet på op mod 300 MW varme. En milliardinvestering, der løber op i ca 3 milliarder – Københavnerne kan glæde sig over, at deres varmeforsyning bliver grønnere. Fossile brændsler, som vi bruger, når det er allermest koldt, kommer til at fylde mindre i byens varmeforsyning, efterhånden som varmepumperne indfases, og forsyningssikkerheden, der i forvejen er høj, bliver endnu højere. Desuden – og nok så vigtigt – vil varmepumperne give et væsentligt bidrag til Københavns planer om at blive klimapositiv i 2035. Sådan siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR.
En ambitiøs plan for store varmepumper i hovedstadens fjernvarme vil i fremtiden sikre, at boliger i København i højere grad blive opvarmet af kollektive, eldrevne varmepumper. Som et led i en strategisk satsning skruer HOFOR nemlig op for tempoet i etableringen af en række varmepumper. Dermed bliver der på sigt mindre behov for biomasse og fossile brændsler.
Det er kun få år siden, HOFORs kraftvarmeværk skabte byens varme ved at brænde kul af, men i dag bruger forsyningsselskabet udelukkende dokumenteret bæredygtig biomasse som brændsel på Amagerværket. Derfor er fjernvarmen i København 85 pct. CO2-neutral. Men for at sikre en stadig mere bæredygtig opvarmning til kunderne er forsyningsvirksomheden i gang med at udvikle den måde, man producerer københavnernes fjernvarme.
I fremtiden vil en stor del af byens varme således komme fra HOFORs kollektive, eldrevne varmepumper, der bruger grøn strøm fra vindmøller og udnytter temperaturen i f.eks. overskudsvarme, havvand og spildevand til at skabe den fjernvarme, københavnerne får i radiatoren. Når varmen på den måde bliver elektrificeret, giver det en større fleksibilitet i hele energisystemet. Vi kan udnytte den grønne strøm, når den er der, og vi kan slukke for den igen, når den er for dyr, siger Elikofer.
