KMD-kursskifte: Åben adgang til data
KMD’s portefølje af fagsystemer til kommuner og regioner bliver åbnet datamæssigt – og der kan fremtidigt linkes til andre systemer på it-markedet til udveksling af data. Hvis I hører andre toner fra KMD end hvad jeg her har givet udtryk for, så tag kontakt til mig, lyder opfordringen fra KMD-chefen
Mette Louise Kaagaard, chef for den KMDs forretningsenhed, Local Government, og med godt 500 ansatte og mindst samme antal udviklere, der er knyttet til LG – den største forretningsenhed i KMD.
Mette Louise Kaagaard: – KMD har brugt et trecifret millionbeløb til udvikling af nye fagsystemer med åbne API’er, som kan bruges af samarbejdspartnere som en platform til at udvikle nye løsninger og som også kan bruges af kommuner der ønsker at udvikle lokalt. – Markedet for it-løsninger i kommuner og regioner skifter i disse år. Flere leverandører og øget kommunalt samarbejde udvikler sig i markedet. En udvikling som er taget til i de senere år. KMD finder, at hvad der er godt for kommunerne – er godt for borgerne. KMD hilser det velkomment, at der kommer mere konkurrence, nye leverandører og også helt nye teknologier.
Mette Louise Kaagaard melder dette klare kursskifte ud på årets digitaliseringsmesse: – Det nytter ikke at låse data inde i siloer og kasser. Vi skal være endog meget bedre til at samarbejde og bringe de bedste kompetencer i spil. Det et strømpilen også i andre store danske erhvervsvirksomheder, IBM, A.P.Møller
– Vi vil gerne være med til at åbne op for mere og ny partnerskabstænkning. Vi er helt med på, at der fremtidigt skal kunne opsamles data på tværs i et åbent forum, siger KMD-chefen – og slutter sin præsentation med at opfordre kunder og samarbejdsparnere til at agere ”Whistle Blowers”, hvis de fra nogen KMD-ansat, hører noget andet. Vi er en stor organisation – og omstilling kan tage tid. Men ring til mig, hvis I hører andre toner fra KMD end hvad jeg her har givet udtryk for, lyder opfordringen fra KMD-chefen.