Efterlyser national digital strategi
Måske politikkerne skulle begynde at tage samfundets digitale fundamenter alvorligt. Der er brug for en national strategi som tænker visionært.
Digitaliseringen transformerer samfundet og gør os stærk afhængige af digitale infrastruktur. Det betyder at vi ikke blot kan overlade det til markedet
Ejvind Jørgensen 1st degree connection1st AuthorCSO, CFO and Investor Relations at cBrain
I rapporten “Hvornår springer Danmark ud som d-land?” fra tænketanken Danmark 3.0 skrev vi: ”Alle borgere bør have lige ret og lige adgang til samfundets digitale infrastrukturer, som vi kalder digitale fundamenter.
Derfor peger vi på, at digitale fundamenter bør kontrolleres af staten og dermed skærmes fra at blive gidsel i et kommercielt monopol.
” Videre anbefalede vi: ”Det er derfor afgørende for nationens sikkerhed, både i klassisk sikkerhedsmæssig forstand (herunder krig og force majeure) og i relation til den daglige digitale drift af samfundet, at staten både har fuld indsigt i og kontrol med digitale fundamenter. Staten kan ikke tillade, at kontrollen med nationale digitale fundamenter overlades til private virksomheder, hverken danske eller udenlandske.”
Jeg påberåber mig ikke, at vi har løsningen, men vi kunne jo begynde at tænke os om. Grundigt. At begynde at formulere tanker og ideer. Strategier. Der er brug for nationale strategi som tænker visionært og langt nok, frem for projektkataloger, som de nationale it-strategier ofte har form af. Derfor har vi netop nedsat gruppe i udvalget, som arbejder med problemstillingen.