AI velkomst til Esbjerg Kommune

Kunstig intelligent chatbot hjælper borgerne i Esbjerg Kommune – og medarbejderne i Vejle Kommune

Kilde CO-PI artikel: Esbjerg Kommune har lanceret en AI-chatbot på kommunens hjemmeside, som selv finder de korrekte svar til borgerne. Vejle Kommune bruger en lignende chatbot til at understøtte arbejdet internt – og gøre det nemmere for medarbejderne at komme i gang med kunstig intelligens.

“Velkommen til Esbjerg Kommune. Hvad kan vi hjælpe med?” Sådan lyder spørgsmålet fra en digital assistent baseret på kunstig intelligens, når man besøger Esbjerg Kommunes hjemmeside. Den digitale assistent har været aktiv i fire måneder og finder selv sine svar ved at søge i indholdet på hjemmesiden.

Chatbotten er baseret på generativ AI – kunstig intelligens, der kan generere nyt indhold. Den adskiller sig dermed fra “gammeldags” chatbots, hvor store spørgsmålstræer – som manuelt skal udtænkes og formuleres – er grundlaget for de svar, en bruger får. Løsningen har allerede udløst rosende ord på LinkedIn: – Jeg skulle selvfølgelig prøve at se, om jeg kunne snyde den, men det er endnu ikke lykkedes. Til gengæld kan den svare på alt, hvad der er står på hjemmesiden. Den kan også svare på alle de sprog, man sender efter den, og den kan forstå alt, hvad man spørger om. Ikke mere regelbaseret chat. Det er modigt og flot, lyder det fra Jens Brændbaard Poulsen, automatiserings- og udviklingskonsulent i Frederiksberg Kommune.

Thomas Reil er kommunikationschef i Esbjerg Kommune. Han forklarer, at den nye AI-chatbot på sigt skal erstatte søgemaskinen på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Læs hele artiklen her

Del dette med dit netværk: