Kan man navigere i fremtidens uforudsigelighed?

BLOGINDLÆG: Tommy Horn, Genera

Kan man navigere i fremtidens uforudsigelighed ? De sidste 20 år har budt på en buket af ødelæggende og udfordrende kriser, både hvad angår klima, økonomi, pandemier og ikke mindst krig, i et niveau ingen troede de skulle opleve.

Nærmest ragnarok. Lige nu kigger vi ind i et mix af dem alle, noget der mange steder minder om ragnarok. Der er så mange sammensmeltende krise handlinger, så medierne ikke længere kan holde trit med det der sker, og vi som læsere slet ikke kan overskue den nuværende status og konsekvenserne. Ydermere overskygger kriserne i den grad for udsynet, der burde fokusere på, industri 5.0, verdens målene (SDG) og fundamentet for fremtidens generationer.

Tommy Horn: “Fremtiden byder på en cocktail af ekstrem innovation, hurtige skift og ultrakorte beslutningsveje, hvor fejl bliver en konstant for succes. Vinderne er dem der tør fejle”

De sidste 20 år har vist, at stort set alle forudsigelser fra futurister og analytikere, bare har været det rene gætværk og fin storytelling. Mange virksomhedsledere og politikere må konstatere, at vi ikke kan forudsige fremtiden, og vi kan investere i alverdens analyser om det der kommer, de er bare ikke rigtige. Historien viser os med al tydelighed, at det globale klima, energipolitikken, fred og økonomiske samarbejder, fejler på grund af forkerte beslutninger, båret af grådighed, manglende mod til de rigtige beslutninger og tonedøvhed over for forskningen.

Vi skal erkende det uforudsigelige. For verden er uforudsigelig, måske ved vi det egentlig godt, men vi har igennem årtier lukket øjnene for det og gemt os bag fremtidsforskere og analytikernes forkromede analyser, når vi har taget beslutninger, fordi det gav tryghed og ikke mindst ansvarsforflygtigelse.

Men hvad så nu, hvis de gode gamle modeller og beslutningsgrundlag ikke længere er valide, hvordan navigere vi så i en uforudsigelig fremtid.

Først skal vi forstå, at vi ikke forstår.  Med den erkendelse kommer uanede muligheder for at frigive kapacitet fra analyse til eksekvering. Her kan vi lære af de langt mere agile startups, som allerede har langt mere fokus på eksekvering, end analyse. Vi skal kombinere ekspertens evne til at gennemskue det komplekse med praktikerens intuition, mavefornemmelse, følelser, tro, mod og handlekraft, i en fejlkultur på speed, hvor vi navigerer og agerer langt hurtigere på det der sker i nuet. Vi ser lige nu, alverdens politikere og forretningsfolk agere i en tilstand af følelsesporno, i afmagt af manglende tid, analysemuligheder og et enormt samfundspres, det er fremtiden.

Vi må ændre fokus. Fra vision til intention, og erstatte store meningsløse strategier med relevante speedmaps, hvor speed points helt gør op med vores gammelkendte kpi’er. Vi skal i langt højere grad forstå nuet, og fokusere på de elementer vi reelt kan fremskrive på. Vi skal skabe mere kortsigtede og justerbare fundamenter, der giver mening mod en succesfuld fremtid med fred, en planet i klima og social balance og hvor vi skal lære at leve for at opleve det fantastiske liv, sammen, og i respekt for den smukke diversitet.

Så fremtiden byder på en cocktail af ekstrem innovation, hurtige skift og ultrakorte beslutningsveje, hvor fejl bliver en konstant for succes. Vinderne er dem der tør fejle.

Præsentation

Tommy Horn skriver om samfundsudvikling, innovation, digitalisering og bæredygtighed.

Læs mere om Tommy Horn

Del dette med dit netværk: