Fodslæbende indkøbsprocesser? Svaret er JA

Udbudsmedia.dk’s gengivelse af Tommy Ahlers reaktion oven på mit opråb til Christiansborg i magasinet DI Business Magasin, hvor han omtaler indkøbsprocesserne i det offentlige som fodslæbende – og hvor han opfordrer til juridisk nytænkning, har advokat Michael Lund Nørgaard reageret på.

Michael Lund Nørgaard mener tilsyneladende, at det med udbudsdebatter er, hvad han betegner som ”typisk argurketid-snak”!

Han mener ikke, at juraen er problemet. ”Reglerne har et ærværdigt formål og skal sikre imod korruption. Reglerne har den fornødne fleksibilitet og reglerne fungerer”, lyder advokatens kommentar, der dog også medgiver, at der måske kan være problemer med udformning af kontrakter eller de offentlige myndigheder vil for meget, men juraen og dem som forfægter den, kan der ikke sættes en finger på. Måske er det endda det, at vi overhovedet debatterer udbud, at der er problemet, lyder en af advokatens pointer!

Er udbudsdebat bare “agurketids-snak”?

Jamen, så skulle alt jo være godt. Eller er det nu det? Lige før sommerferien kunne man læse, at Statsrevisorerne havde fået øje på transaktionsomkostninger når det offentlige køber ind. Det blev nævnt, at for nogle udbud havde omkostningerne ved udbud, udgjort mere end 50 % af indkøbets værdi. Sådanne udbud har jeg desværre også oplevet.

På digitaliseringsområdet har det længe været en erkendelse, at omkostningerne ved indkøb kan være endog meget høje. Hvad næsten værre er – den tid der medgår med at gennemføre et indkøb fra analyse, klarlæggelse af behov, udarbejdelse af kravspecifikation, udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud, udvikling/tilpasning og implementering af løsning er ofte også meget lang.

Fordyrer/forsinker. Udover, at det dermed er et udækket behov, som enten fordyrer den offentlige sektor, eller det er borgere og virksomheder som ikke får den service, de kunne have fået, så øges risikoen også for, at løsningen er forældet inden den når at blive implementeret. Og det er ikke ualmindeligt, at den tid som medgår med analyser, specifikationer og udbud er en del længere, end den tid som medgår med at skulle udvikle/tilpasse en løsning og implementere den.

Ejvind Jørgensen, Danmark er iflg FN det land,
der er kommet længst med digitalisering:”Min
påstand er, at det er på trods og ikke på grund
af den udbudspraksis som anvendes. Hvordan
er vi kommet dertil?”

Danmark er som de fleste ved det land i verden, som jf. FN klarer sig bedst, når det drejer sig om digitalisering. Min påstand er, at det er på trods og ikke på grund af den udbudspraksis som anvendes. Hvordan er vi kommet dertil?

Udbud – en metier for et særligt folkefærd af konsulenter/jurister. Det at gennemføre udbud er blevet metier. En metier for et særligt folkefærd af konsulenter og udbudsjurister. Det er ikke længere primært en ledelses- og forretningsmæssig beslutning, men en beslutning som er blevet afsporet af en uforholdsmæssig mængde juridiske spidsfindigheder, tekniske detaljer og store regnearksmodeller til at dokumentere beslutningen.

Måske har fornuften helt forladt dansk udbudspolitik?

Den tidligere minister for Cabinet Office, Lord Francis Maude, med ansvar for den digitale reform i UK udtalte for 2 år siden på en DANSK IT konference i Danmark: ”Watch out for the procurecrats. Business leaders have to take charge”. Han fortalte samtidig, at han havde forbudt anvendelsen af udbudskonsulenter, som han sammenlignede med præsteskab, som havde fået alt for megen magt.

Måske har fornuften helt forladt dansk udbudspolitik?

Da Danmark for få år skulle indføre en udbudslov blev der gået grundigt til værks. Det resulterede i en udbudslov på knap 900 sider. Man skulle jo nødigt overlade noget til tilfældigheder eller ledelsesmæssig omtanke og dømmekraft. Kombineret med et klagesystem, som gør det nemt og gratis at klage over en over en afgørelse, har det betydet en tiltagende risikoaversion, når der skal købes ind.

Udviklingsdilemma. Dilemmaet er, at der rimer utroligt skidt på informationsteknologi og de disruptive kræfter der ligger heri. Det har ikke skortet på velmenende initiativer som statens it projektråd, kodeks for samspil mellem staten og dens leverandører, vejledning om indkøb af digitaliseringsydelser set i et strategisk perspektiv, en del bøger om ledelse i en digital tidsalder etc. Vi har også et indkøbssystem i form af SKI, men det er blevet fordyret. Rammeaftaler udløber uden nye er klar fordi man er blevet forsinket i halve og hele år med den konsekvens at indkøb går i stå, udbud må gå om etc. Det kan man heller ikke just kalde et system, der fremmer små innovative virksomheder.

Nybrud – genopfind fornuft i indkøbspraksis! Teknologi, rigtig bragt i spil rummer nøglen til såvel velfærd, vækst og velstand. Med den størrelse den offentlige sektor i Danmark antager, er det samfundsøkonomisk afgørende at udnytte digitaliseringen til at skabe excellente services i øjenhøjde for borgere og virksomheder, øge effektiviteten i den offentlige sektor og sikre den unikke position Danmark har på digitaliseringsområdet veksles til at skabe eksporteventyr for danske virksomheder.  Derfor er tiden kommet til at genopfinde og gennemføre fornuften i dansk udbudspraksis.

Ejvind Jørgensen, ”Tiden er kommet til at genopfinde
og gennemføre fornuften i dansk udbudspraksis” ” Der
skal radikale midler til”

Selvom udbudsloven for tiden er til revision, gør jeg mig ikke store forhåbninger om nybrud. Og et opgør med risikoaversion står heller ikke lige for døren. Sådan er systemet ikke skruet sammen. Der skal radikale midler til.

Dansk praksis er problemet! DANSK IT har i efteråret nedsat en arbejdsgruppe under overskriften ”Genindfør fornuften i dansk udbudspraksis”. Det er ikke EU’s indkøbsdirektiver som er problemet. Det er den danske praksis.

Selv om UK er på vej ud af EU, så kunne vi passende skele lidt til den anden side af Nordsøen. Her har man for snart 10 år tilbage skabt en government cloud som en slags dynamisk indkøbssystem, hvorefter offentlige organisationer kan indkøbe digitaliseringsydelse hurtigt og simpelt. En bigevinst har været, at der er skabt en meget stor underskov af små – og i dansk sammenhæng – mellemstore innovative virksomheder. Virksomheder som peger ind i fremtiden.

Man kunne også som DANSK IT foreslog for år tilbage på en høring på Christiansborg nedlægge Klagenævnet for udbud, og så enten overlade klager til civilt søgsmål eller etablere en forvaltningsdomstol efter svensk forbillede. Nu går arbejdsgruppen i gang og forhåbentlig lykkes det at få udviklet ideer og få skabt opbakning til forandringer. Det fortjener Danmark.