SYNSPUNKT: Grønne indkøb
Det er med stor glæde jeg læste om Miljøstyrelsen initiativ til et rejsehold for grønne indkøb fordi ….. mange offentlige institutioner står i en vanskelig situation med på den ene side at håndtere et så kompliceret område som ”grønne indkøb” og på den anden side være konfronteret med det meget udbredte krav om besparelse.
SYNSPUNKT af Af Finn E. Olsen, Victoria Concepts:
Mine kommetarer til Miljøstyrelsen initiativ vedrører koblingen mellem det bæredygtige indkøb og det grønne indkøb, idet jeg ikke mener, at et snævert fokus på grønne indkøb leder til et bæredygtigt samfund:
Formålet med det bæredygtige samfund er at sikre, at fremtidige generationer får mindst samme livsvilkår som nuværende generationer har.
Jeg vil her referere til den tidligere Regerings vision Et bæredygtigt Danmark – udvikling i balance som stadig findes på Finansministeriets hjemmeside og som er en vel gennemarbejdet beskrivelse af bæredygtighed og de resultatområder som leder til et bæredygtigt samfund.
I visionen definerer den tidligere Regering 3 faktorer som grundpiller til et bæredygtigt samfund:
Med Økonomisk bæredygtighed menes ”Holdbar og troværdig finanspolitik og økonomisk vækst”.
Med Social bæredygtighed menes ”Alle skal med og have reelt lige muligheder uanset baggrund”.
Med Grøn bæredygtighed menes ”Et rent miljø, en rig natur og et godt klima”.
Kort fortalt: Vi skal have orden i eget hus vedrørende økonomi og miljø og så skal flest mulige bidrage til samfundet vel vidende, at der er et socialt sikkerhedsnet som tager sig af os alle, hvis vi behøver det.
Det er derfor svært at se, at et fokus på at et snævert fokus grønne indkøb vil sikre opnåelsen af et bæredygtigt samfund, hvilket jeg vil prøve at forklare således:
Finanspolitikken er i dag så stram, at der stort set ikke er noget råderum til øgede investeringer eller -driftsomkostninger i den offentlige sektor. Enhver øget omkostning i det offentlige forudsætter en tilsvarende besparelse et andet sted også kaldet finansiering.
En privat virksomhed som øger sine produktionsomkostninger, har muligheden for at hæve prisen på produktet og på den måde finansiere de øgede produktionsomkostninger.
En offentlige som øger sine produktionsomkostninger har mulighed for at øge sin indtjening, da indtjeningen indirekte kommer via skatter og afgifter.
Eksempel: En kommune vedtager at indføre økologisk mad i alle dagtilbud til stor glæde for forældrene. Konsekvensen af dette er en meromkostning på 1 million kr. pr. år inden for dagtilbudsområdet. På grund af de stramme finanser er kommunen tvunget til at finde en besparelse et andet sted og vælger at reducerer antallet af 2 pædagoger med 2 medarbejdere. Ud fra en bæredygtighedsbetragtning har kommune valgt at økologiks mad bidrager mere til et bæredygtigt samfund end det pædagoger kan bidrage med. Dette dilemma skyldes at det økonomiske råderum er for lille. Med andre ord manglende økonomisk bæredygtighed.
At anvende de grønne krav til at omsætte statens behov til løsninger som kan bidrage til en forbedring af Erhvervslivets konkurrenceevne vha. af grønne produkter og ydelser. Vil naturligvis være en del af overvejelsen. Man kan sige, at man bytter velfærd med velstand.
Miljøstyrelsen initiativ om et rejsehold for grønne indkøb er efter min opfattelse en éndimensionel betragtning som ikke sikrer at vi skaber et bæredygtigt samfund.
Skal vi opnå et bæredygtigt samfund kræver det, at vi udvikler en fælles forståelse, de rigtige værktøjer og mål. Derudover skal vi bruge de 310 milliarder indkøbskroner på en kløgtig måde så Stat, Erhvervsliv og Civilsamfund i et konstruktivt samspil, skaber et robust samfund som med virkelyst og dygtighed formår at håndtere de mange udfordringer vi dagligt udsættes for.
